Moskva vil have faste spilleregler til søs og i luften, men regeringen afviser. Sagen rammer et dilemma mellem deeskalering og efterretningsfrihed i en mere risikofyldt region.
Rusland har igen rakt ud til Danmark med et tilbud om en såkaldt INCSEA-aftale, der skal reducere risikoen for farlige episoder til søs og i luftrummet over åbent hav.
Baggrunden er en hændelse i september, hvor et russisk krigsskib affyrede signalblus i retning af en dansk Fennec-helikopter under overvågning ved Østersøen.
Regeringen afviser, men forslaget rejser et konkret dilemma: mere sikkerhed og kontakt kan koste handlefrihed i efterretnings- og overvågningsarbejdet.
Hvad Rusland vil opnå
Den russiske ambassade beskriver aftalen som et “juridisk grundlag” for at undgå utilsigtede konfrontationer, og peger på, at 12 andre NATO-lande allerede har bilaterale aftaler med Rusland om hændelser til søs.
Listen tæller blandt andet USA, Storbritannien, Tyskland, Frankrig og Norge, ifølge European Leadership Network.
INCSEA-logikken er i udgangspunktet lavpraktisk: klare regler for adfærd tæt på hinanden, varslingsprocedurer og kanaler til at udveksle information om episoder.
Den oprindelige modelaftale mellem USA og Sovjetunionen blev underskrevet 25. maj 1972 og indeholder blandt andet forbud mod at simulere angreb og at kaste genstande i retning af modpartens skibe, fremgår det af aftaleteksten.
Hvorfor Danmark siger nej
Forsvarsminister Jeppe Bruus afviser over for TV 2 at indgå aftalen med henvisning til, at Rusland allerede er bundet af internationale regler, men ifølge regeringen bevidst overtræder dem.
Det centrale politiske argument er, at flere papiraftaler ikke hjælper, hvis de ikke efterleves, og at Rusland også har affyret varselsskud og signalblus mod lande, som allerede har sådanne aftaler.
Samtidig ligger der en mere teknisk trade-off under overfladen: En aftale, der standardiserer afstande, kommunikation og “spilleregler”, kan også gøre dansk overvågning mindre uforudsigelig.
Det kan mindske friktion, men også reducere muligheden for at komme tæt på og dokumentere russisk aktivitet i danske nærområder.
Det erhvervslivet skal holde øje med
For virksomheder med eksponering mod Østersøen, havne, offshore og kritisk infrastruktur er pointen ikke juraen, men stabiliteten.
Aftaler, der mindsker risikoen for eskalation omkring skibe og fly, kan i princippet dæmpe præmier på forsikring, forsyningsrisiko og beredskabsomkostninger.
Omvendt kan en bilateral aftale med Rusland blive læst politisk: som en deeskalerende sikkerhedsforanstaltning eller som en unødig normalisering.
Det næste signal bliver derfor ikke kun, om Danmark ændrer kurs, men om NATO-landene i regionen vælger mere fælles standarder, eller fortsætter med nationale løsninger i gråzonen.
Christian Pedersen er journalist på FinansFokus og dækker markeder, investering og erhvervsliv.
