Ny analyse peger på, at mange regner med flere år med fuld pensionsindbetaling, end de reelt får. Det kan ændre både rådgivning og reformdebat.
Danskernes pensionsformuer bliver ofte brugt som bevis på, at vi sparer rigeligt op.
Men en ny analyse peger på, at regnestykket typisk bygger på en urealistisk antagelse: at man indbetaler et højt pensionsbidrag stabilt gennem næsten hele arbejdslivet.
I praksis har mange færre år med fuld indbetaling, end de selv forestiller sig, og det trækker den forventede pension ned.
Færre år med høj indbetaling
Pointen er, at “typepersonen” i mange debatindlæg ikke ligner virkeligheden.
ATP gennemgår faktiske indbetalinger og finder, at gennemsnittet for 30-64-årige over en 10-årig periode var 9,5 pct. af bruttoindkomsten, ikke 12-18 pct. år efter år.
Ifølge ATP betyder det, at en beregnet nettodækningsgrad kan blive mærkbart lavere, hvis man regner med observerede indbetalingsmønstre frem for et stabilt højt bidrag.
Samtidig kan huller opstå tidligt i karrieren: uddannelse, job uden arbejdsmarkedspension, ledighed eller perioder som selvstændig.
Det er netop de år, der sjældent tæller med i fortællingen om ”42 år med fuld tid og mindst 12 pct. i bidrag”, som Finans problematiserer.
Debatten om overopsparing får modspil
I ATP’s eksempel falder en forventet dækningsgrad fra 96 pct. til 82 pct., når man går fra en antagelse om 12 pct. indbetaling til en observeret lavere indbetalingsprocent tæt på medianen ved en bruttoindkomst omkring 350.000-365.000 kr.
Det udfordrer idéen om, at især unge automatisk ender med “for meget” pension, blot fordi folkepensionsalderen stiger.
Omvendt peger ATP også på et andet problem: 8 pct. af de 30-59-årige sparer over ti år slet ikke op ud over ATP, og omkring 25 pct. sparer så lidt, at de risikerer at ende i den såkaldte restgruppe, der bliver mere afhængig af tillæg og ydelser.
Det vigtigste at holde øje med nu
For privatøkonomien handler det mindre om én procentsats og mere om stabilitet: Har du reelt en arbejdsgiverordning, og hvad sker der, hvis du skifter branche eller går ned i tid?
For politikerne er implikationen, at reformdebatten bør handle lige så meget om dækningshuller som om overopsparing.
Næste datapunkt bliver, om pensionsselskaber og arbejdsgivere rådgiver mere aktivt om perioder uden indbetaling, og om reguleringen giver bedre incitament til at undgå gratispassager-adfærd.
Christian Pedersen er journalist på FinansFokus og dækker markeder, investering og erhvervsliv.
