Banken stiller et nyt aktietilbagekøb på 400 mio. kr. i kø, når det nuværende er afsluttet. Det gør udlodningen mere forudsigelig og sender et styrkesignal til markedet.
Ringkjøbing Landbobank forbereder endnu et aktietilbagekøb på 400 mio. kr. og sender dermed et tydeligt signal om, at bankens kapitalposition fortsat er robust.
Programmet sættes først i gang, når et igangværende tilbagekøb på samme størrelse er afsluttet.
For aktionærerne betyder det udsigt til et nyt, løbende kapitalafkast, mens markedet typisk læser beslutningen som et udtryk for, at ledelsen ikke ser et akut behov for at holde ekstra kapital tilbage.
Det oplyser Finans og Ringkjøbing Landbobank.
Tilbagekøb presser udbuddet af aktier
Selve mekanikken er enkel: Banken køber egne aktier i markedet og annullerer dem typisk efterfølgende, hvilket reducerer antallet af aktier og kan løfte indtjeningen pr. aktie, alt andet lige.
Bestyrelsen har besluttet et nyt program på DKK 400 mio. som led i resultatudlodningen for regnskabsåret 2026, og det bliver først iværksat, når det nuværende program på DKK 400 mio. er gennemført, fremgår det af bankens meddelelse.
At tilbagekøbet kræver tilladelse, er ikke en formalitet: Banken skriver, at beslutningen er truffet efter opnået tilladelse fra Finanstilsynet.
Det peger på, at banken vurderer, at der er kapital til både vækst og udlodning, uden at komme på kant med tilsynets forventninger.
Udlodningspolitikken sætter rammen
Tilbagekøbet ligger i direkte forlængelse af bankens udlodningspolitik.
Her fremgår det, at Ringkjøbing Landbobank fra og med regnskabsåret 2024 tilstræber et årligt udbytte på op til 20% af årets resultat, og at der derudover kan iværksættes aktietilbagekøb på ad hoc-basis, hvis kapitalpositionen tillader det og Finanstilsynet giver grønt lys.
For investorer er det væsentlige derfor ikke kun beløbet, men gentagelsen: Et nyt program, der står klar i kø, gør udlodningen mere forudsigelig og kan understøtte aktiens værdiansættelse.
Det markedet vil holde øje med nu
Næste spørgsmål er, hvor hurtigt det igangværende program bliver færdigt, og om banken efterfølgende skruer yderligere op.
Samtidig vil analytikere se på, om tilbagekøbene ledsages af uændret risikovillighed i udlånet, eller om ledelsen implicit forventer lavere vækst, hvor overskudskapital derfor kan sendes ud.
I en bredere dansk bankkontekst kan det også blive læst som et styrketegn: Når en regional bank prioriterer kapitalafkast, indikerer det typisk komfort med både kreditkvalitet og indtjening i den nuværende konjunktur.
Christian Pedersen er journalist på FinansFokus og dækker markeder, investering og erhvervsliv.
