Brent kryber over 107 dollar efter meldinger om nye angreb i og omkring Hormuz-strædet.
Markedet er i forvejen stramt – og investorerne ser en direkte linje fra geopolitik til højere renter.
Oliepriserne fortsatte op tirsdag efter meldinger om nye Houthi-angreb mod Saudi-Arabien og iranske aktioner mod skibsfarten i Den Persiske Golf.
Brent steg til omkring 107 dollar pr. tønde, mens WTI nærmede sig 103 dollar.
Den største markedspåvirkning kommer fra Saudi-Arabiens beslutning om at lukke den kritiske East-West-pipeline, der normalt kan omgå Hormuz-strædet.
Det øger risikoen for en forsyningschok i et marked, som allerede beskrives som stramt.
Det oplyser CNBC.
Pipeline-lukning rammer en i forvejen presset forsyning
East-West-pipelinen er strategisk, fordi den kan føre saudisk olie fra Den Persiske Golf til Rødehavet uden om Hormuz – en rute, hvor selv små forstyrrelser kan udløse store risikopræmier i olieprisen.
Ifølge meldingerne blev ledningen beskadiget af droner affyret fra Irak, og Saudi-Arabien har derfor lukket den midlertidigt.
For oliehandlere er det et dobbelt problem: Dels reduceres fleksibiliteten i saudisk eksportlogistik, dels bliver markedet mere sårbart over for yderligere hændelser i Hormuz.
Samtidig rapporteres der om nye missile- og droneangreb mod saudiske mål, hvilket igen retter investorernes fokus mod, hvor hurtigt regionale konflikter kan oversættes til dyrere energi og højere fragtrater.
Hormuz-strædet som nerven i energihandlen
Iran oplyser, at landet har skudt en avanceret amerikansk drone ned over Hormuz-strædet, og de amerikanske styrker afviser desuden et iransk narrativ om en skibshændelse i strædet.
Uanset hvem der har ret i de konkrete episoder, er markedsmekanismen den samme: Når militær risikoen omkring verdens vigtigste olieflaskehals stiger, kræver køberne en højere sikkerhedsmargin ind i prisen.
Det bliver forstærket af signaler fra Washington.
Præsident Donald Trump har ifølge CNBC sagt, at USA kan fortsætte sin kampagne mod Iran og tage kontrol over landets olie – et udsagn, der i sig selv øger usikkerheden om fremtidige leverancer.
Inflationsfrygt og rentemarkedet vågner
På CNBC advarede strateg Komal Sri-Kumar om, at inflationen vil tage til, når rørledninger angribes og en central saudisk eksportvej er lukket, og pegede samtidig på en accelererende toldkrig som ekstra prispres.
Hvis energipriserne bider sig fast, kan det smitte direkte af på inflationsforventninger og dermed obligationsrenter – netop den kombination, der historisk har gjort aktiemarkeder mere nervøse end selve olieprisstigningen.
Christian Pedersen er journalist på FinansFokus og dækker markeder, investering og erhvervsliv.
