Novo Nordisk ejer ikke novo.com – kan blive stort problem

Novo mangler novo.com: Risikoen vokser med rebrand At domænet ikke er i koncernens hænder kan give brandforvirring og øge phishing-risikoen. Samtidig er det juridisk svært at vinde korte .com-adresser tilbage. (Foto: Wikimedia)

At domænet ikke er i koncernens hænder kan give brandforvirring og øge phishing-risikoen. Samtidig er det juridisk svært at vinde korte .com-adresser tilbage.

Novo Nordisk har de seneste år strammet sit udtryk og bruger i stigende grad kortformen “Novo” i kommunikationen.

Men der er ét oplagt digitalt aktiv, som ikke følger med: selskabet ejer ikke novo.com, skriver Finans.

Det lyder som en detalje, men for globale virksomheder er domænet ofte den mest genkendelige indgang til kunder, investorer og jobansøgere.

Og når navnet i daglig tale bliver kortere, vokser risikoen for, at interessenter taster “novo.com” og ender et helt andet sted.

Det oplyser Finans.

Hvorfor .com stadig betyder noget

.com er fortsat den default, mange bruger i adressefeltet, især uden for Norden, hvor “.dk” og “.eu” ikke ligger lige så naturligt.

Når en virksomhed ikke kontrollerer den korte .com-variant, bliver den sårbar på tre fronter: brandforvirring, phishing og tabt trafik.

Problemet er ikke kun hjemmesiden.

Hvis man ikke ejer domænet, kan man heller ikke bruge e-mailadresser på formen navn@novo.com, hvilket øger risikoen for, at mails fejladresseres eller at svindlere kan udnytte forventningen om, hvad der “ser rigtigt ud”.

Når domæner bliver et juridisk slagsmål

At få et domæne tilbage er ikke bare et spørgsmål om at “købe det”.

En genvej kan være ICANNs tvistmekanisme UDRP, men den kræver, at rettighedshaveren kan dokumentere tre forhold: at domænet er identisk eller forveksleligt med et varemærke, at indehaveren ikke har legitim interesse, og at domænet er registreret og bruges i ond tro.

Det fremgår af ICANNs UDRP-politik.

Novo Nordisk har tidligere brugt UDRP til at få overført domæner, der lænede sig op ad varemærket “Novo Nordisk”, eksempelvis sagen om novonordisk.co, som WIPO i 2015 beordrede overført til selskabet.

Men “Novo” alene er et kort og bredt ord, som også bruges af andre.

Det gør grænserne mere mudrede: Hvis en anden part kan påvise legitim brug af “novo”, kan UDRP-sporet blive vanskeligere, og forhandlingsprisen højere.

Det investorer og kunder bør holde øje med

For Novo handler det ikke kun om webadresse, men om digital identitet: hvilke domæner selskabet vælger som primære, hvilke der blot viderestiller, og hvordan det kommunikeres konsekvent i pressemeddelelser, investorpræsentationer og jobopslag.

Det næste signal er, om koncernen satser på at leve med novonordisk.com som hoveddomæne, eller om “Novo”-rebrandet på sigt kræver kontrol over den korte .com.

Jo mere navnet “Novo” bliver frontbrand, desto større bliver værdien af at eje den mest intuitive indgang.

Og jo dyrere kan det blive, jo længere man venter.

FinansFokus