En ny analyse peger på, at tilsyn undersøger storbankers kreditmodeller. Det kan ramme udlodninger og gøre udlån dyrere i Norden.
Nordiske bankaktier kan stå foran ny uro, efter at tilsynsmyndigheder ifølge en analyse fra Morgan Stanley kigger på, om flere storbanker har sat deres interne kreditmodeller op, så de holder for lidt kapital mod udlånet.
Sagen handler ikke kun om Nordea, men også om andre banker i regionen, og udfaldet kan påvirke alt fra udbytter og aktietilbagekøb til appetitten på nye lån.
For investorer er det især et spørgsmål om, hvor stor en eventuel ekstra kapitalbuffer bliver, og om processen risikerer at trække ud.
Det oplyser Finans.
Derfor rammer kapitalen aktiekursen
Når tilsyn udfordrer en banks risikovægte og modeller, kan det i praksis betyde, at banken skal afsætte mere egenkapital for samme udlånsbog.
Det presser typisk det frie råderum i kapitalen og kan tvinge banken til at nedjustere udlodninger, sænke tempoet i aktietilbagekøb eller skrue ned for væksten i udlån.
Det er ikke nødvendigvis et tegn på akutte tab, men markedet reagerer ofte på, at kapitalmålet flytter sig, fordi afkast på egenkapitalen kan falde.
For nordiske banker er følsomheden høj, fordi investeringscasen de seneste år i høj grad har været stærk indtjening og store udlodninger.
Hvis tilsynet lander på et højere kapitalkrav, bliver prissætningen mere afhængig af stabil indtjening frem for kapitalretur.
Svenske krav viser retningen
Sverige giver en forsmag på, hvor hårdt modelspørgsmål kan slå: Den svenske Finansinspektionen har besluttet, at de tre store banker, SEB, Handelsbanken og Swedbank, fortsat skal have en systemisk risikobuffer på 3 pct. på koncernniveau.
Det fremgår af Finansinspektionen.
Samtidig har myndigheden forlænget gulve for risikovægte på svenske boliglån og udlån til erhvervsejendomme til 2027, hvilket i praksis holder kapitalkravet oppe, selv hvis modellerne ellers ville give lavere risikovægte.
Det investorer bør holde øje med
Det afgørende bliver, om tilsynene ender med et midlertidigt tillægskrav, som kan rulles tilbage, når modellerne er rettet, eller en mere permanent ændring.
En parallel er Finansinspektionens midlertidige add-on til SEB efter fund af større mangler i bankens interne kreditrisikomodeller.
Investorer bør også kigge efter signaler om udlodningspolitik i de kommende kvartalsrapporter, fordi banker ofte prioriterer at forsvare kreditvurdering og kapitalmål før de skruer op for udbytter.
For realøkonomien er risikoen, at højere kapitalkrav giver dyrere eller mere selektivt udlån, især til erhvervsejendomme, hvor regulatorisk fokus allerede er skærpet.
Christian Pedersen er journalist på FinansFokus og dækker markeder, investering og erhvervsliv.
