Nye tal viser, at storbanken har løftet finansieringen til olieselskaber med aktiviteter i Arktis. Det kan give både omdømme- og overgangsrisiko i en tid med geopolitisk pres på energiforsyningen.
Nordea har på to år markant øget sin finansiering til store olieselskaber med aktiviteter i Arktis, selv om banken offentligt beskriver sin tilgang som “restriktiv”.
Det sætter spot på, hvor stor en fossil eksponering der kan ligge i nordiske bankporteføljer, og hvor vanskeligt det er at måle den reelle klimapåvirkning fra lån og investeringer.
Det oplyser Finans.
Hvad “tredobling” kan dække over
I praksis kan finansiering til olie og gas komme i flere former: direkte lån, kreditfaciliteter, obligationer, underwriting og investeringer via kapitalforvaltning.
Det er netop blandingen, der gør det svært for investorer og kunder at vurdere, om en bank reelt trækker sig fra ny fossil aktivitet, eller blot flytter eksponeringen mellem produkter.
Nordea understreger i sin seneste opdatering af fossil-politikken, at banken ikke vil udvide kundebasen i upstream olie og gas, og at porteføljen kun består af “få kunder”, primært på norsk sokkel.
Banken har samtidig ændret sit sektormål og sigter nu efter 55% lavere finansierede udledninger i 2035 med 2024 som nyt basisår.
Det giver plads til et klassisk dilemma: En bank kan reducere “finansierede udledninger” målt på historiske baselines, samtidig med at finansieringen til enkelte selskaber stiger, hvis andre engagementer nedbringes eller hvis emissionsintensiteten ændrer sig.
ESG-risiko møder energisikkerhed
Konflikten bliver skarpere i Arktis, fordi projekter ofte har lang tidshorisont og høj politisk risiko.
Kritikken fra flere institutionelle investorer har især handlet om, hvorvidt fortsat støtte til selskaber med arktisk ekspansion kan forenes med net zero-mål.
I en udtalelse til Net Zero Investor fremhæver Nordea, at banken har reduceret udlånet til upstream olie og gas med 99% siden 2019, og at den ikke yder “dedikeret finansiering” til udvidelse eller arktisk boring.
Samtidig argumenterer banken for, at nogle få nøje udvalgte selskaber er vigtige for Europas energiforsyning.
Det investorer bør holde øje med
For danske investorer og pensionskunder er nøglen gennemsigtighed: Kommer eksponeringen via bankens egen balance, via kapitalforvaltning eller via obligationer på sekundærmarkedet.
To konkrete signaler kan afsløre retningen: 1) om Nordea offentliggør mere detaljerede tal for arktisk relateret finansiering og underwriting, og 2) om bankens “restriktive” politik også får hårdere konsekvenser i praksis, når selskaber igangsætter nye projekter nord for polarcirklen.
Hvis tallene fortsætter opad, vil presset fra ESG-profilerede investorer typisk stige, også fordi arktiske projekter kan blive et symbolspørgsmål, der rammer bankens omdømme hurtigere end den økonomiske risiko gør.
Christian Pedersen er journalist på FinansFokus og dækker markeder, investering og erhvervsliv.
