En ny rentestigning løfter prisen på nye lån og kan sende ydelsen op for boligejere med variabel rente. Samtidig peger energichok og global usikkerhed på risiko for flere hop før årsskiftet.
Nationalbanken har hævet renten med 0,25 procentpoint i kølvandet på en tilsvarende forhøjelse fra ECB.
Det løfter finansieringsomkostningerne i Danmark og fordyrer nye boliglån, mens eksisterende lån med variabel rente kan få højere ydelser med kort varsel.
Samtidig er der ikke blevet rokket ved den såkaldte “renterabat”, hvilket dæmper det umiddelbare gennemslag for nogle kunder.
Men økonomer ser en øget sandsynlighed for flere rentestigninger inden årsskiftet.
Renterabatten består – men markedet rykker først
At renterabatten består, ændrer ikke ved, at renteniveauet samlet set bevæger sig op.
For boligkøbere er timingen afgørende: Når centralbankrenterne løftes, justerer bankernes prissætning og obligationsmarkedets afkast typisk hurtigt, og det kan slå igennem i lånetilbud på få dage.
Danske Banks cheføkonom Las Olsen peger netop på, at det kan mærkes hurtigt: “Det vil man kunne mærke, hvis man skal ud og tage lån i de kommende dage.”
Variabel rente er mest sårbar ved nye hop
Højere renter rammer især to grupper: dem, der står foran et køb og skal finansiere til dagens niveau, og boligejere med lån, hvor renten kan ændre sig.
Netop variabelt forrentede lån gør privatøkonomien mere følsom over for gentagne, mindre rentehop, fordi effekten kan komme i trinvise reguleringer gennem året.
Her bliver rådighedsbeløb og bankernes kreditvurdering hurtigt strammere, hvis ydelsen stiger, og det kan dæmpe efterspørgslen i dele af boligmarkedet.
Oliepriser og global gæld presser udsigterne
TV 2 peger på energiprischok som en central driver: Uro omkring Hormuzstrædet har sendt olieprisen kraftigt op, og højere energi kan løfte inflationen bredt.
I sådan et miljø får ECB større incitament til at holde renten højere længere – eller hæve igen.
Dansk Erhvervs cheføkonom Tore Stramer vurderer, at sandsynligheden for endnu en stigning er øget, og signalet fra ECB tolkes som en vilje til at reagere hurtigt.
Dertil kommer, at globalt stigende statsunderskud og obligationsudstedelser kan holde det internationale rentepres oppe – og dermed også de danske lånepriser.
Christian Pedersen er journalist på FinansFokus og dækker markeder, investering og erhvervsliv.
