Et nyt finanslovsspor kan sænke udgifterne i grundejerforeninger og boligafdelinger, men effekten afhænger af kommunernes praksis.
Regeringen vil give kommunerne mulighed for at fritage fællesarealer i grundejerforeninger fra grundskyld, når arealerne ikke eller kun i meget begrænset omfang kan bebygges.
Grebet kan sænke driftsudgifterne i alt fra parcelhuskvarterer til almene boligafdelinger og dermed dæmpe presset på fællesbidrag og huslejer.
Samtidig retter forslaget op på en skat, der med de nye vurderinger har ramt grønne områder, stier og legepladser som om de var erhvervsgrunde.
Regeringen lægger op til, at lempelsen kan gælde med tilbagevirkende kraft.
Det oplyser Børsen og Skatte- og Vækstministeriet.
Sådan kan skatten forsvinde
Fællesarealer i grundejerforeninger er typisk registreret som selvstændige ejendomme og bliver som udgangspunkt beskattet med grundskyld, men uden ejendomsværdiskat.
Det fremgår af Vurderingsportalen.
Vurderingen sker ofte som rekreativt areal, hvor kvadratmeterprisen nedjusteres til en tiendedel af prisen for parcel- og rækkehuse i samme område.
Ifølge ministeriets udspil skal kommunerne kunne fritage de arealer, der ikke kan udnyttes byggeteknisk, og fritagelsen skal kunne gives fra skatteåret 2022.
Regeringen har sat en ramme på 10 mio. kr. årligt i det kommende finanslovsforslag, og ministeriet vurderer, at cirka 4.500 ejendomme kan blive omfattet.
Hvad det betyder for boligøkonomien
Når en grundejerforening får en ny grundværdi på fællesarealet, bliver regningen i praksis fordelt på medlemmerne via kontingentet.
For andels- og almene boligområder kan det slå igennem på driftsbudgetter og i sidste ende på boligafgift eller husleje.
Effekten afhænger af kommunens grundskyldspromille og af vurderingen.
Men mekanikken er enkel: Grundskyld beregnes som en promille af beskatningsgrundlaget, der som udgangspunkt udgør 80 pct. af grundværdien, fremgår det af Skattestyrelsens juridiske vejledning.
Lempelsen kan derfor blive mærkbar i områder med store grønne fællesarealer eller dyre byggegrunde, hvor selv en nedjusteret værdi kan give en årlig udgift.
Det næste at holde øje med
Forslaget giver kommunerne en mulighed, ikke en automatisk afskaffelse.
Det gør udfaldet lokalt og kan skabe forskelle mellem kommuner afhængigt af økonomi og politiske prioriteringer.
For boligkøbere og investorer er det relevante signal, om den løbende fællesudgift bliver lavere og mere forudsigelig.
På papiret mindsker det risikoen for, at nye vurderinger udløser uventede kontingentstigninger i grundejerforeninger.
Men det kræver både vedtagelse i finansloven og en kommunal praksis, der bliver ensartet nok til, at markedet kan prise ændringen ind.
Christian Pedersen er journalist på FinansFokus og dækker markeder, investering og erhvervsliv.
