Regeringen vil samle momsbetalingen i en 20-dages frist fra 2027. Kritikerne frygter, at små virksomheder kan komme til at betale moms, før kunderne betaler dem.
Små virksomheder kan få markant mindre luft i kassekreditten, hvis regeringen gennem finanslovsforhandlingerne ender med at forkorte fristen for momsbetaling.
Kritikken går på, at især virksomheder med lange betalingsbetingelser kan komme til at sende momsen videre til staten, før pengene er landet fra kunden.
Det kan forstærke likviditetspresset netop i de perioder, hvor omsætningen svinger.
Det oplyser Børsen.
En likviditetsstramning forklædt som teknik
I forslaget til finanslov for 2027 lægger regeringen op til at harmonisere betalingsfristen for moms til 20 dage for alle virksomheder.
I dag er fristen typisk 60 dage for virksomheder på halvårlig eller kvartalsvis afregning, mens store virksomheder med månedlig afregning har 25 dage, fremgår det af en gennemgang fra FSR Danske Revisorer.
Kernen er ikke momsens størrelse, men timingen.
Når fristen forkortes, bliver momsen et kortere lån fra staten.
For virksomheder med kunder, der betaler efter 30-60 dage, kan ændringen flytte et betydeligt beløb frem i tid, uden at indtjeningen ændrer sig.
Især brancher med projektleverancer, sæsonudsving eller offentlige betalingsfrister kan opleve et ekstra pres på arbejdskapitalen.
Hvorfor det rammer skævt
Regeringen bruger ifølge SMVdanmark forslaget til at finansiere andre skattelettelser, og organisationen peger på, at provenuet i 2030 er beregnet til 500 mio. kr., når der er taget højde for tilbageløb og adfærd, jf.
Samtidig er gevinsten ved lavere selskabsskat koncentreret hos de største selskaber.
SMVdanmark fremhæver, at de 1.000 virksomheder, der betaler mest i selskabsskat, står for over 70 pct. af den samlede betaling.
Mindre virksomheder med lave overskud eller personligt ejede virksomheder får derfor ofte ingen direkte skattelettelse, men kan stadig blive ramt af en strammere likviditetsprofil.
Det næste, virksomhederne skal holde øje med
Det afgørende bliver, om politikerne ender med undtagelser for de mindste virksomheder eller en længere indfasning.
Et kompromis kan være at lade halvårlige afregnere beholde længere frist eller koble betalingen tættere til faktisk modtaget betaling.
For virksomhederne er regnestykket konkret: kortere momsfrist betyder højere behov for arbejdskapital, og det kan presse kreditvilkår og investeringslyst.
Derfor bør virksomheder allerede nu teste deres likviditetsbudgetter for, hvad en fremrykning på 40 dage betyder, hvis forslaget fastholdes fra 2027.
Og tage dialogen med bank og revisor i god tid, hvis kassekreditten i forvejen ligger tæt på loftet.
Christian Pedersen er journalist på FinansFokus og dækker markeder, investering og erhvervsliv.
