En rente på 1,25% vil markere et temposkifte i Japans pengepolitik, mens inflation, lønpres og amerikansk pres samler sig om en stærkere yen.
Bank of Japan ventes at hæve sin styringsrente med 25 basispoint til 1,25% ved afslutningen af bankens møde fredag.
Et renteløft vil ikke blot være endnu et skridt væk fra årtiers ultralave renter, men et signal om, at centralbanken er klar til at stramme hurtigere end hidtil i normaliseringsforløbet.
Baggrunden er en kombination af højere inflation, markant lønfremgang og en usædvanlig tydelig amerikansk interesse i, at yen styrkes.
Markedets fokus bliver derfor mindst lige så meget tempoet fremadrettet som selve beslutningen i denne uge.
Det oplyser CNBC.
Inflation og løn gør stramninger politisk mulige
To forhold styrker argumentet for en hurtigere stramning: pris- og lønpres.
Japans inflation toppede i juli i år med 1,9%, drevet af højere energiomkostninger i kølvandet på Iran-krigen, mens de reale lønninger steg 2,4% og har været i fremgang syv måneder i træk.
For BoJ er det en væsentlig milepæl, fordi vedvarende lønstigninger historisk har manglet og netop er centralbankens pejlemærke for “selvbærende” inflation.
Hvis BoJ hæver efter kun få måneder siden sidste skridt i juni, bryder banken også med den omtrent seksmånedlige kadence, den har fulgt siden normaliseringen begyndte i marts 2024.
Det kan øge volatiliteten i japanske renter og presse finansieringsomkostningerne op for virksomheder og husholdninger – men samtidig styrke troværdigheden om, at BoJ ikke længere er bundet til ultralempelig politik.
USA presser på: yen, statsobligationer og global smitteeffekt
Det amerikanske pres er en særskilt faktor.
Washington ønsker en stærkere yen, blandt andet fordi en svag yen kan få Japan til at sælge amerikanske aktiver – herunder statsobligationer – for at støtte valutaen, hvilket kan løfte amerikanske renter yderligere.
De to lande gennemførte i slutningen af juli en historisk fælles intervention for at styrke yen.
En stor del af de adspurgte forventer yen mellem 155 og 160 den næste måned.
Men selv med en mere høgeagtig BoJ vil en bevægelse under 150 være svær, fordi for hurtig yen-styrkelse typisk møder modstand fra eksporttunge erhvervsinteresser og politiske beslutningstagere.
Risikoen: intern splittelse og et marked, der vil have retning
Fokus bliver også på eventuel dissens i direktionen.
En tredjedel peger på Toichiro Asada og Ayano Sato som mulige modstandere af et renteløft; begge opfattes som reflationister og er udpeget tidligere i år.
For investorer kan stemmefordelingen blive afgørende: En snæver beslutning vil tale for et mere forsigtigt renteforløb, mens bred opbakning kan cementere et accelereret tempo – med konsekvenser langt ud over Japan.
Christian Pedersen er journalist på FinansFokus og dækker markeder, investering og erhvervsliv.
