Melonis ekstra låntagning løfter underskudsmålene, og markedet begynder at kræve mere for at finansiere Italien. Det kan hurtigt smitte af på danske renter via euroområdet.
Italienske statsobligationer er igen ved at blive et tema på de europæiske rentemarkeder.
Giorgia Melonis regering har godkendt ekstra låntagning på 28 mia. euro over de næste to år til forsvar og energi, hvilket løfter underskudsmålene for 2027 og 2028.
Samtidig ligger de lange renter allerede højt: Den 10-årige italienske BTP-rente blev fredag angivet omkring 4,55%, mens spændet til tyske Bunds var cirka 108 basispoint.
Det oplyser CNBC.
Budgettet kan ændre prissætningen hurtigt
Obligationsmarkedet prissætter ikke kun dagens underskud, men troværdigheden bag en flerårig plan.
Ifølge CNBC-artiklen betyder de nye tiltag, at Italiens underskudsmål for 2027 hæves til 3,4% af BNP og for 2028 til 3,2%.
Det er en klar bevægelse væk fra den konsolidering, som har holdt risikopræmien nede.
Goldman Sachs vurderer ifølge CNBC, at gælden kan stabilisere sig omkring 137% af BNP i 2028, og at et skifte til 10-årige renter varigt over 4% kan sende gældskvoten opad igen.
Det er netop den type ikke-lineær markedsreaktion, investorer frygter: Når en stor udsteder som Italien skal refinansiere løbende, kan få tiendedele procentpoint i rente hurtigt slå igennem på de offentlige finanser.
Hvorfor det smitter af på danske renter
For danske boligejere og investorer handler historien mindre om Rom og mere om hele eurozonens risikopræmie.
Når spreads i Sydeuropa udvider sig, kan det trække de europæiske swaprenter og statsrenter op, som danske realkreditobligationer prissættes i forhold til.
Samtidig følger danske og tyske 10-årige statsrenter historisk hinanden tæt, blandt andet fordi kronen er bundet til euroen, fremgår det af en analyse fra Danmarks Nationalbank.
Pointen er, at selv om Danmark har sin egen valuta, importerer vi i praksis store dele af renteudviklingen fra euroområdet.
Det markedet kigger efter nu
To signaler er centrale de kommende uger.
Først selve budgetpræsentationen og om regeringen leverer en troværdig plan for at få underskuddene tilbage mod EU’s 3%-grænse efter 2028.
Dernæst om markedet tester grænsen for ECB’s vilje til at dæmpe “uordnede” spread-bevægelser.
ECB har siden 2022 haft et værktøj, Transmission Protection Instrument, som kan bruges til opkøb for at modvirke “uønskede, uordnede markedsdynamikker”, hvis de truer pengepolitikkens gennemslag, skriver ECB.
For investorer er læringen, at risikoen ikke kun ligger i aktiemarkedet.
En ny europæisk statsobligationsuro kan komme som et rentestød, der rammer både obligationsporteføljer og finansieringsomkostninger herhjemme.
Christian Pedersen er journalist på FinansFokus og dækker markeder, investering og erhvervsliv.
