Lukningen af Hormuz-strædet har løftet energi-, gødnings- og transportomkostninger, og effekten kan med forsinkelse ramme supermarkederne i Europa.
Fødevareinflationen kan stå foran et nyt ryk opad, selv om de værste markedschok fra krigen omkring Iran allerede er aftaget.
Angrebene på Iran og den efterfølgende lukning af Hormuz-strædet har sendt dyrere energi og inputvarer gennem globale forsyningskæder, og de ekstra omkostninger arbejder sig nu langsomt frem mod detailleddet.
Flere aktører vurderer, at prisstigningerne først for alvor bliver synlige for forbrugerne i løbet af de kommende kvartaler, fordi kontrakter og lagerbeholdninger forsinker gennemslaget.
Samtidig øger endnu en geopolitisk forstyrrelse risikoen for, at fødevarepriserne – når de først er steget – ikke falder tilbage til tidligere niveauer.
Det oplyser Bloomberg.
Hormuz-chokket rammer via energi, gødning og logistik
Hormuz-strædet er en nøgleåre for global energihandel, og en pludselig afbrydelse slår hurtigt igennem på brændstof- og energipriser.
Det er afgørende for fødevaresektoren, fordi energi ikke blot driver transport og køl; den er også en central omkostning i forarbejdning og bagning, og den påvirker prisen på gødning og andre landbrugsinput.
Et britisk eksempel er et mindre bageri i West London, der leverer frosne croissanter til hoteller og caféer: selv sent i kæden mærkes presset, fordi højere energiomkostninger “bages ind” i hver eneste proces.
Virksomhedens ejer, Francois Bonnefoy, siger, at stigende energiomkostninger og krigens følgevirkninger kom uventet, og at kunderne også er pressede.
Forsinket prisbølge: Kontrakter kan udsætte effekten et år
Selv om USA og Iran har indgået en midlertidig aftale, der ventes at genåbne strædet, kan normalisering tage mindst et halvt år, og visse steder længere, hvis energiinfrastruktur skal repareres.
Oven i det kommer en kommerciel “tidslås”: Producenter handler ofte på længere kontrakter med leverandører og detailkæder, hvilket kan gøre, at udsving først slår igennem efter mange måneder – i nogle tilfælde op mod et år.
Det betyder, at den inflation, der politisk og markedsmæssigt kan se ud til at være på vej ned, risikerer at få en ny hale, når omkostningerne til sidst forhandles videre i hylderne.
Træthed hos forbrugerne og en ny “normal” for priser
Konflikten i Golfen føjer sig til en række chok, hvor invasionen af Ukraine i 2022 allerede gjorde energi og fødevarer dyrere.
Pointen for investorer og virksomheder er ikke kun niveauet i næste måned, men kumulationen: Flere år med gentagne stød øger sandsynligheden for, at fødevarepriser stabiliserer sig på et højere plateau, fordi priser historisk sjældent vender tilbage til før-kriseniveauer.
Når husholdninger samtidig allerede har skåret ind til benet, kan selv moderat ny inflation flytte efterspørgslen – og presse marginerne i detailleddet, hvis kæderne tøver med at sende hele regningen videre.
Christian Pedersen er journalist på FinansFokus og dækker markeder, investering og erhvervsliv.
