En midlertidig aftale mellem USA og Iran har sat gang i skibstrafikken gennem verdens vigtigste oliestræde.
Men usikkerhed om fremtidige afgifter og kontrol kan hurtigt blive en ny risikofaktor for oliepriser og fragtrater.
Skibstrafikken gennem Hormuzstrædet er ved at finde fodfæste igen efter krigens afbrydelser, og mindst 20 olietankere har passeret, siden USA og Iran begyndte at genåbne ruten for kommercielle skibe.
Aktiviteten toppede torsdag med det højeste antal overfarter siden 2. juni, men ligger fortsat markant under niveauet før krigen, hvor mere end 100 skibe dagligt kunne passere.
Aftalen giver i første omgang et pusterum til oliemarkedet – men rejser samtidig et afgørende spørgsmål: Hvem kommer til at styre – og prissætte – adgangen fremover?
Det oplyser CNBC.
Trafikken vender tilbage – men normalisering er langt fra fuldendt
Ifølge Kpler passerede i alt 25 skibe Hormuz torsdag på tværs af skibstyper, og strømmen var “bredt balanceret” mellem øst- og vestgående trafik.
At tallene endnu er lave i forhold til førkrigsniveauer, understreger, at rederier og olieselskaber fortsat prissætter en betydelig sikkerhedsrisiko i området – også selv om den amerikanske flåde har ophævet sin blokade, og Teheran midlertidigt tillader passage uden betaling af afgifter i 60 dage.
Særligt opsigtsvækkende er, at også store råolietankere igen bevæger sig gennem strædet: tre VLCC’er fra Saudi-Arabien og én fra De Forenede Arabiske Emirater krydsede torsdag.
Når disse 2 millioner tønder-store “super-transportbånd” genoptager ruterne, kan det hurtigt få betydning for både udbudsfølelsen i markedet og fragtraterne i regionen.
Iranske tankere tænder igen – et signal til købere og forsikringsselskaber
Kpler noterer, at iranske supertankere igen tænder deres transpondere, efter at have sejlet “mørkt” under krigen, og at fem iranske supertankere lastet med olie blev observeret på vej ud af regionen fredag.
Det er et vigtigt praktisk signal: synlighed i skibssporing reducerer usikkerhed for købere, befragtere og ikke mindst forsikringsselskaber, som i sidste ende påvirker den samlede transportomkostning pr. tønde.
Samtidig peger Kplers vurdering på, at tovejstrafikken indikerer en gradvis tilbagevenden mod mere normale handelsmønstre for iransk råolie.
Den store joker: Hvem kontrollerer Hormuz om 60 dage?
Det mest markedsfølsomme punkt ligger efter den tollfri periode.
Aftalen lægger op til, at Iran efter 60 dage skal drøfte administrationen af strædet med Oman og Golfstaterne – og det åbner for, at der kan komme fremtidige afgifter.
For energimarkederne vil et nyt “toldregime” i verdens vigtigste flaskehals ikke blot være et spørgsmål om kroner og øre, men om politisk kontrol: En permanent risikopræmie kan vende tilbage i olieprisen, hvis adgangen igen kan gøres betinget.
Christian Pedersen er journalist på FinansFokus og dækker markeder, investering og erhvervsliv.
