Nye KU-beregninger sår tvivl om statens skøn for tabt provenu. Det kan flytte debatten om punktafgifter på øl, slik og sodavand.
Danskernes ture til grænsebutikkerne fylder meget i afgiftsdebatten, men staten kan have sat tabet for højt.
Et nyt studie fra Københavns Universitet peger ifølge Finans på, at grænsehandel betyder mindre for afgiftsprovenuet, end Skatteministeriets modeller typisk indregner.
Det kan få betydning, når politikere regner på alt fra chokoladeafgift til alkohol og øl.
For statskassen handler det om milliarder, men også om metode.
Det oplyser Finans.
Hvor skønnet kan skride
Skatteministeriet vurderede, at staten i 2019 mistede 1,16 mia. kr. i provenu som følge af grænsehandel, når tobak ikke tælles med.
Det tal er centralt, fordi det i praksis fungerer som “pris” på at hæve punktafgifter: Jo mere forbrug der flytter ud, jo mindre kommer der ind.
Men grænsehandel er notorisk svær at måle.
I Skatteøkonomisk Redegørelse 2018 beskriver ministeriet selv, at niveau og udvikling er forbundet med “væsentlig usikkerhed” og at skøn bygger på spørgeundersøgelser, som bør holdes op mod indikatorer som dankortforbrug i Tyskland og grænsebutikkers omsætning.
Studiets pointe, som Finans refererer, er, at forbrugernes følsomhed over for prisforskelle kan være overvurderet, især for dem længere fra grænsen.
Hvis det holder, bliver provenutabet ved en afgiftsstigning mindre end antaget, og den såkaldte selvfinansiering af en afgiftsnedsættelse tilsvarende lavere.
Tallene i perspektiv
Ministeriets egne opgørelser viser, at traditionel grænsehandel samlet skønnedes til ca. 10,5 mia. kr. i 2017, svarende til omkring 1 pct. af privatforbruget.
Omtrent en tredjedel var nydelsesmidler som øl, sodavand og slik.
Det fremgår af Skatteøkonomisk Redegørelse 2018.
Det gør debatten mere nuanceret: Selv et markant skøn for grænsehandel flytter relativt lidt ved den samlede efterspørgsel i dansk økonomi, men kan stadig være vigtigt for bestemte brancher og for statens punktafgifter.
Derfor kan en justering i regnemetoden ændre, hvilke afgifter der fremstår “billige” eller “dyre” at skrue på.
Det markedet og politikerne skal holde øje med
Det afgørende bliver, om nye forskningsresultater får Skatteministeriet til at justere regneprincipperne.
De Økonomiske Råd har i deres eftersyn noteret, at de konkrete forudsætninger for grænsehandelseffekter ikke er tydeligt dokumenteret i redegørelserne.
For virksomheder i detail, bryg og FMCG er signalet, at afgiftsdiskussionen kan blive mere datadrevet, men også mere uforudsigelig på kort sigt.
For investorer er det især relevant i selskaber, hvor marginaler påvirkes af punktafgifter, valutakurs, transportomkostninger og priskonkurrence tæt på grænsen.
Christian Pedersen er journalist på FinansFokus og dækker markeder, investering og erhvervsliv.
