EU og Kina er enige om at drøfte EU’s begrænsninger på invertere, en nøglekomponent i solanlæg. For danske aktører kan det betyde dyrere projekter og færre leverandørvalg.
Indgreb mod kinesiske sol-invertere er rykket op på EU’s handelspolitiske dagsorden.
Efter et nyt EU-Kina-møde har parterne aftalt at drøfte EU’s begrænsninger på importen af invertere, som er en nøglekomponent i solcelleanlæg.
For europæiske aktører kan et strammere regime betyde højere priser og længere leveringstider på udstyr, der i dag i høj grad kommer fra kinesiske leverandører.
For danske udviklere, installatører og energiselskaber kan det slå direkte igennem på økonomien i nye solprojekter.
Det oplyser Bloomberg.
Inverteren er flaskehalsen i solprojekter
Invertere omformer jævnstrøm fra paneler til vekselstrøm i elnettet.
Når EU taler om “markedsadgang” og mulige restriktioner, handler det derfor ikke om en marginal komponent, men om udstyr, der kan forsinke idriftsættelse og presse budgetter, hvis udbuddet bliver smallere.
Kina har en dominerende rolle i markedet.
Ifølge en analyse fra EU’s Institut for Sikkerhedsstudier står kinesiske leverandører, herunder Huawei og Sungrow, for anslået 55 pct. af de globale inverterleverancer.
Handelspolitik møder energisikkerhed
Diskussionen kommer i kølvandet på et bredere 16-punkts udspil fra de bilaterale handelsdrøftelser.
EU’s handelskommissær Maroš Šefčovič sagde i Beijing, at en fælles forståelse om at moderere Kinas eksport af hybrider og plug-in hybrider til EU kan “skære eksporten med mere end halvdelen” og forhindre “flere millioner” bileksporter over fire år.
At invertere nu nævnes i samme pakke peger på, at EU forsøger at bruge de samme værktøjer på flere grønne teknologier, hvor afhængigheden af kinesiske leverandører opfattes som en risiko.
Det danske signal at holde øje med
På kort sigt er den vigtigste effekt ikke et forbud, men usikkerheden: hvis udviklere begynder at prissætte en politisk risiko, kan krav til garantier, lagerbinding og alternative leverandører gøre projekter dyrere.
Det kan også ramme OPEX, hvis serviceaftaler og softwareopdateringer skal flyttes til nye platforme.
Samtidig er det ikke givet, at “europæisk” automatisk betyder mere robust.
Sikkerhedsstudier peger på, at cybersikkerhed, snarere end oprindelsesland alene, er kernen, fordi invertere ofte er netforbundne og kan styres via cloud-tjenester.
For danske aktører bliver næste nøglepunkt, om EU lander i en teknisk certificeringsmodel med skærpede krav til software, fjernadgang og datalagring, eller om man går efter kvoter og told.
Det vil afgøre, om regningen ender som et midlertidigt pristillæg eller et varigt skifte i leverandørkæden.
Christian Pedersen er journalist på FinansFokus og dækker markeder, investering og erhvervsliv.
