Markedet prisfastsætter en sikker renteforhøjelse, men den reelle kamp står om signalet for de næste møder, mens inflationen løftes af olie og stigende obligationsrenter.
Den Europæiske Centralbank ventes torsdag at hæve sin ledende rente med mindst 0,25 procentpoint, og markedet indregner en fuld sikkerhed for et løft.
Men krigen mellem USA og Iran gør den fremadrettede rentesti mere uklar, fordi energipriserne igen presser inflationen op i euroområdet.
Samtidig er europæiske statsrenter steget kraftigt til flerårige topniveauer, hvilket strammer finansieringsvilkårene på et tidspunkt, hvor væksten stadig er sårbar.
Det gør ECB’s kommunikation – snarere end selve rentetrinnet – til dagens centrale markedsbegivenhed.
Det oplyser CNBC.
Energiinflation genåbner rentekapitlet
Inflationen i eurozonen steg til 3,3% i august, og energiinflationen sprang til 14,3%.
For en region, der netto importerer energi, er chokket særligt følsomt: uro om transit gennem Hormuzstrædet har sendt oliepriserne i vejret og holdt dem volatile.
ECB har derfor siden konfliktens udbrud understreget en “møde-for-møde”-tilgang, fordi energiprisernes andenrundeeffekter – via transport, produktion og lønkrav – kan vise sig med forsinkelse.
I juni hævede ECB renten for første gang siden 2023 til 2,25% og blev dermed den første store centralbank, der reagerede med en stramning på krigen.
Christine Lagarde pegede dengang på opadrettede inflationsrisici og nedadrettede vækstrisici og understregede, at ECB ikke forhåndslåser sig til en bestemt rentebane.
Markedet leder efter “høge”-tone – eller pause ved 2,5%
Økonom Felix Feather fra Aberdeen vurderer, at en forhøjelse er “så godt som sikker”, men at spørgsmålet er, om ECB signalerer starten på en længere stramningscyklus.
Han ser mulighed for en længere pause omkring 2,5%, hvis kerneinflationen fortsætter med at aftage, lønpresset forbliver afdæmpet, og energichokket ikke breder sig.
Men den præmis kræver afspænding mellem USA og Iran – noget, der ifølge vurderingen ikke synes nært forestående.
Samtidig vil højere energipriser typisk også påvirke inflationsforventningerne, hvilket kan tvinge ECB til at reagere mere beslutsomt end ønsket.
Risikoen: Fejlskøn og splittede obligationsspænd
Marex FX advarer om, at ECB kan blive fanget, hvis den fejllæser behovet for mere end en “one and done”, og ender bagefter andre G10-centralbanker.
Hertil kommer en klassisk eurozone-udfordring: stigende og svingende renteforskelle mellem medlemslandenes statsobligationer, der kan gøre en strammere pengepolitik politisk og finansielt vanskeligere.
Investorerne er tydeligt splittede: En kundesurvey fra Deutsche Bank viser ingen konsensus, med bud på en slutfase fra få løft til en terminalrente omkring 3%.
ECB’s signaler om inflation, energimarked og obligationsuro kan derfor blive mindst lige så kursdrivende som selve renten.
Christian Pedersen er journalist på FinansFokus og dækker markeder, investering og erhvervsliv.
