Varde Kommunes miljøgodkendelse gør datacenterudbygning til en miljø- og industrisag. Forskeradvarsler handler især om TFA og langsigtet drikkevandsrisiko.
Et planlagt hyperscale-datacenter ved Ølgod i Varde Kommune kan ende med at rumme op til 154 ton PFAS-holdigt kølemiddel.
Det er et usædvanligt stort volumen i en tid, hvor Danmark samtidig presser på for strammere EU-regler for PFAS.
Miljøgodkendelsen giver grønt lys til en udbygning på op til 500 megawatt, og to førende forskere advarer om, at et udslip fra de fluorholdige kølemidler kan nedbrydes til TFA, som kan ende i grundvandet og er ekstremt svært at fjerne.
Det oplyser Børsen.
154 ton gør kølingen til en kernesag
Ifølge projektmaterialet er kølemidlet ikke endeligt valgt, men det mest sandsynlige er R1234ze, som i miljøgodkendelsen beskrives som uden “brugbare alternativer” under de givne krav.
Forskernes hovedpointe er ikke, at alt ender i naturen, men at anlæg ikke kan holdes 100 pct. tætte gennem en hel levetid.
Lektor Xenia Trier fra Københavns Universitet og professor Anders Baun fra DTU peger på, at selv små lækager over tid kan øge den samlede PFAS-belastning, og at TFA kan transporteres med regn og via atmosfæren.
Det flytter diskussionen fra lokal miljøsag til industri- og reguleringsspørgsmål: Hvem bærer risikoen, hvis drikkevandet påvirkes, og oprensning bliver samfundets regning?
Datacenterboom møder ny EU-regulering
Datacenterudbygning sælges ofte på jobs og overskudsvarme.
Ved Ølgod er planen, at varmen blandt andet kan bruges til drivhuse.
Men netop kølingen er blevet et svagt punkt i fortællingen om “grøn” digital infrastruktur.
Atnorth siger til Børsen, at CO2-baserede anlæg arbejder ved højere tryk og kan give højere energiforbrug under de lokale forhold, og at man derfor vurderer sikkerhed, energieffektivitet, miljø og økonomi samlet.
Selskabet understreger også, at 154 ton er et maksimum ved fuld udbygning.
Samtidig er timingen politisk sprængfarlig, fordi Danmark sammen med andre lande arbejder for at begrænse PFAS i EU.
Når nye, meget store anlæg låser sig til PFAS-relaterede teknologier, kan det gøre en senere omstilling dyrere.
Det investorer og kommuner bør følge
Tre signaler er værd at holde øje med.
For det første: om myndighederne kræver en stærkere dokumentation for PFAS-frie alternativer, før miljøgodkendelser gives til hyperscale-projekter.
For det andet: hvordan ansvar placeres ved lækage, vedligehold og bortskaffelse, fordi påvirkningen kan komme længe efter, at anlægget er sat i drift.
For det tredje: om datacenterbranchen begynder at prissætte PFAS-risiko som en reel drifts- og omdømmerisiko.
Hvis ikke, risikerer Danmark, at næste store industrisatsning også bliver næste store miljøregning.
Christian Pedersen er journalist på FinansFokus og dækker markeder, investering og erhvervsliv.
