Et AVK-pilotprojekt kan blive adgang til større leverancer, når Usbekistan investerer massivt i infrastruktur. Men statslig styring og geopolitik gør markedet mere sårbart end det ser ud.
Danske virksomheder skriver i stigende grad kontrakter i Usbekistan og nabolandene, hvor store offentlige investeringer i vand, gas og byudvikling åbner døre for leverandører af alt fra ventiler til rådgivning.
Et nyt dansk pilotprojekt hos AVK International kan blive adgangsbillet til det statslige gasselskab, hvis planerne om en ny hovedstad bliver til virkelighed.
Men Centralasien er også et marked, hvor politiske beslutninger, valuta og sanktionsrisici kan vende et eksporteventyr på kort tid.
Det oplyser Finans.
Millionkontrakter kommer fra staten
Når vicepremierminister Jamshid Khodjaev kan samle danske virksomheder og statslige indkøbere ved samme bord, siger det noget om, hvordan forretning ofte bliver skabt i Usbekistan: adgang til beslutningstagere er en del af produktet.
For AVK handler det om at få et pilotprojekt til at fungere i praksis, før en større leverance kan komme på tale.
Det giver en velkendt logik for danske industrivirksomheder: få en reference, skalér bagefter.
Udfordringen er, at efterspørgslen ikke kun er markedsdrevet, men også afhænger af statslige investeringsplaner og tempoet i reformer.
Det øger risikoen for, at projekter udskydes eller omprioriteres.
Et marked i vækst men smalt
Usbekistan er ikke et stort eksportmarked målt i globale tal, men det vokser.
Landets samlede vareeksport var 23 mia. dollar i 2024 mod 14 mia. dollar i 2019, ifølge OEC.
Det peger på et land med stigende handel og investeringer, hvor forsyningsinfrastruktur og energi fylder meget.
For danske virksomheder er pointen derfor sjældent volumen fra dag ét, men marginer og tidlig positionering.
Projekter i vand og gas kræver ofte dokumentation, kvalitet og service, hvor danske aktører traditionelt står stærkt.
Til gengæld er salgsprocessen typisk længere, og betaling kan være mere kompleks end i EU.
Det investorer bør holde øje med
Den oplagte upside er, at få kontrakter kan flytte noget, når udgangspunktet er lavt.
Men tre risici er værd at følge tæt:
For det første geopolitik.
Usbekistan handler tæt med Rusland og Kina, og krydspres fra sanktioner og compliance kan ramme underleverandører indirekte.
For det andet projekt- og modpartsrisiko: statslige selskaber betyder ofte store ordrer, men også politisk styring.
For det tredje valuta og finansiering.
Hvis lokale budgetter strammes, bliver betalingsplaner hurtigt et forhandlingspunkt.
Konklusionen for danske eksportører og investorer er enkel: Centralasien kan give vækst uden for de mest overfyldte markeder, men kræver disciplin i risikostyring og tålmodighed i eksekveringen.
Christian Pedersen er journalist på FinansFokus og dækker markeder, investering og erhvervsliv.
