Et forskningsprojekt kortlægger udflytningen siden 1999 og peger på, at værdiskabelse og job i stigende grad ender uden for Danmark. For investorer bliver spørgsmålet, hvor skaleringen bedst kan betale sig.
Flere danske iværksættere flytter virksomheden ud af Danmark, og det kan være en dyr lærestreg for dansk erhvervspolitik.
Et nyt forskningsprojekt kortlægger udflytningen siden 1999 og peger på, at en del af de virksomheder, der forlader landet, ender med at skabe store værdier og mange job i udlandet.
For investorer og politikere er signalet det samme: rammevilkår betyder mest, når virksomhederne skal skalere.
Det oplyser Kapwatch.
Udflytning rammer skala og ejerskab
Kapwatch skriver på baggrund af et forskningsprojekt ledet af Anders Sørensen, professor i empirisk økonomi ved Copenhagen Business School og forsker ved ROCKWOOL Fonden, som har kortlagt danske iværksættere og iværksættervirksomheder, der har forladt Danmark siden 1999.
Et centralt fund er, at de udflyttede selskaber samlet set har skabt mere end 20.000 arbejdspladser og værdier for over 280 mia. kr., ifølge Børsen.
Mekanismen er velkendt i venturemiljøet: Når en startup rammer produkt-market fit og skal rejse større runder, bliver skatte- og ejerstruktur, adgang til kapital og rekruttering pludselig afgørende.
Hvis den næste runde alligevel hentes i London, Boston eller Berlin, kan det være rationelt at flytte hovedsæde og IP tættere på kapitalen, kunderne og talentmassen.
Danmark får flere startups, men ikke altid vækst
Danmark har forsøgt at sænke barriererne for at starte virksomhed.
ROCKWOOL Fonden viser eksempelvis, at en reform i 2014, der gjorde det billigere at stifte selskab, gav flere nye virksomheder og mere aktivitet, men også flere fiaskoer, ifølge fondens vidensoverblik om reformen “From Costs to Corporations” (ROCKWOOL Fonden).
Pointen er vigtig i debatten om udflytning: Det er ikke antallet af CVR-numre, der afgør velstanden, men hvor mange der kan skalere til eksport, produktivitet og varige arbejdspladser.
I den fase bliver Danmark sammenlignet med lande, hvor der er dybere kapitalmarkeder og større hjemmemarkeder.
Det øger prisen på små benspænd: skatteregler for medarbejderaktier, fradrag for investeringer og tempoet i myndighedsdialog kan tippe valget.
Det næste signal investorerne følger
For investorer er udflytningen et advarselssignal, fordi værdiskabelsen kan flytte med.
Hvis selskabet etablerer holdingstruktur og ledelse i udlandet tidligt, kan dansk kapital få sværere ved at blive medejere i de største værdistigninger.
Det vigtigste at holde øje med nu er, om udflytningen især sker blandt de virksomheder, der når serie A og serie B, der hvor vækstkapitalen for alvor er international.
Hvis mønstret bekræftes, bliver næste politiske slagmark konkurrenceevnen i skaleringen: hvordan Danmark fastholder hovedkvarter, IP og skattebase, når næste generation af vækstvirksomheder tager fart.
Christian Pedersen er journalist på FinansFokus og dækker markeder, investering og erhvervsliv.
