Mange danske virksomheder er nået langt med AI, men den store gevinst kræver adgang til GPU’er, strøm og hurtigere infrastruktur. Ellers flytter værdien ud af landet.
Danmark risikerer at tabe fart i AI-kapløbet, selv om mange virksomheder allerede bruger teknologien i hverdagen.
Ifølge internationale rådgivere er det ikke længere eksperimenter, der skaber konkurrencefordelen, men adgang til regnekraft, data og den infrastruktur, der kan bringe AI i drift i stor skala.
Her er udfordringen, at Danmark kan blive afhængig af udenlandske platforme og datacentre, hvis der ikke investeres hurtigt og koordineret.
Det oplyser Finans.
Regnekraften er den nye flaskehals
Mange danske ledelser er nået til ”pilot-træthed”: Chatbots og små automatiseringer er nemme at sætte i gang, men gevinsterne kommer først, når AI kobles til kerneprocesser som kundeservice, supply chain, salg og produktudvikling.
Det kræver stabile dataflows, kompetencer og ikke mindst GPU-kapacitet.
Dansk Industri peger på, at ”knap otte ud af ti virksomheder” allerede anvender AI, og efterlyser derfor en national indsats for mere regnekraft, energikapacitet og hurtigere etablering af AI-infrastruktur, blandt andet via særlige ”AI-accelerationszoner”.
Det fremgår af en pressemeddelelse fra DI.
Danmark har et stærkt kort, men det er smalt
På supercomputer-siden har Danmark et konkret aktiv: DCAI’s Gefion, som blev lanceret i oktober 2024, og som ifølge Novo Nordisk Fonden består af 1.528 NVIDIA H100-GPU’er.
Det er i praksis den type regnekraft, der gør det muligt at træne og køre store modeller på dansk jord frem for i USA.
Kilden er Novo Nordisk Fonden.
Men én kapacitet løser ikke hele problemet.
Når flere virksomheder går fra test til drift, bliver der kamp om strøm, nettilslutning, køling, arealer og hurtige myndighedsprocesser.
Og det er netop dér, at Danmark kan ende med at importere AI som en service, mens værdiskabelsen og jobeffekten lander andre steder.
Det næste signal er energi og EU-adgang
Det globale pres er tydeligt: IEA vurderer, at datacentres elforbrug var omkring 415 TWh i 2024, og at det i et basisscenarie kan stige til ca. 945 TWh i 2030.
Det understreger, at AI-politik i stigende grad bliver energipolitik.
Kilden er IEA’s rapport Energy and AI.
Samtidig rykker EU på infrastruktur gennem et netværk af AI Factories og tilhørende ”antennas”, som skal give virksomheder adgang til regnekraft og støtte.
EuroHPC oplyser, at der er etableret 19 AI Factories og 13 antenner, og at Danmark indgår som en af antennerne.
Det kan blive en vigtig adgangsbillet for danske scaleups, hvis den nationale kapacitet ikke følger med.
Christian Pedersen er journalist på FinansFokus og dækker markeder, investering og erhvervsliv.
