August-tallet rammer 3,1% efter markante hop i benzin og diesel. Det gør energipriser til den afgørende joker for Bank of Englands næste træk.
Storbritanniens inflation steg i august til 3,1% målt på årsbasis, drevet af et markant løft i priserne på benzin og diesel.
Det er første gang siden marts, at inflationen igen ligger over 3%, og udviklingen kommer efter et allerede forhøjet niveau i juli på 2,9%.
Tallet var ventet af økonomerne, men understreger, hvor hurtigt energirelaterede udgifter igen kan ændre inflationsbilledet.
Det oplyser CNBC.
Brændstofchokket: Hurtig effekt i forbrugerpriserne
Den britiske statistikmyndighed ONS peger på motorbrændstof som hovedforklaring på stigningen.
Ifølge ONS steg gennemsnitsprisen på benzin med 9,1 pence pr. liter fra juli til august, mens dieselprisen steg med 14,2 pence pr. liter.
Benzinpriserne nåede dermed det højeste niveau siden november 2022.
Brændstofpriser slår bredt igennem i økonomien: Ikke alene rammer de husholdningernes budget direkte, de løfter også transportomkostninger for virksomheder og kan via logistik og levering smitte af på en lang række varer og tjenester.
Energi som inflationsmotor – og politisk sprængstof
Inflationsløftet kommer i forlængelse af juli, hvor en statsligt reguleret prisgrænse for energi blev justeret kraftigt op, og allerede dér trak inflationen op.
Kombinationen af højere energiregning og dyrere transport gør inflationen mere følsom over for nye udsving i olie- og energimarkederne.
Det udfordrer særligt fortællingen om, at prispresset er på vej stabilt ned, og kan hurtigt blive en politisk øm tå, fordi energi og transport er synlige udgifter, vælgerne mærker med det samme.
Konsekvensen for Bank of England: Mere data, mindre komfort
At tallet lander som forventet, reducerer ikke nødvendigvis betydningen for pengepolitikken.
Når inflationen igen bider sig fast over 3%, skærpes fokus på, om prispresset er midlertidigt energidrevet – eller om det risikerer at brede sig.
For Bank of England handler næste fase i høj grad om at undgå, at energidrevne stigninger forankrer sig i forventninger og lønkrav.
Derfor kan de kommende måneders brændstof- og energipriser blive afgørende for, om renten kan lempes hurtigere, eller om centralbanken tvinges til at holde igen længere end markederne håber.
Christian Pedersen er journalist på FinansFokus og dækker markeder, investering og erhvervsliv.
