Fem brintfabrikker kan miste milliardstøtte, hvis usikkerhed om brintrøret til Tyskland ikke bliver ryddet af vejen. Det gør Christiansborgs næste beslutning central for PtX-investeringer i Jylland.
Danmarks næste store PtX-investeringer kan ende i venteposition, fordi fem planlagte brintfabrikker mangler en afgørende brik: sikkerhed for, at brinten faktisk kan komme ud på markedet gennem det planlagte brintrør til Tyskland.
Ifølge Finans er op mod 11 mia. kr. i støtte til projekterne i spil, mens politikerne forhandler om at fjerne de sidste forhindringer for røret.
Det gør timingen kritisk.
Produktionsanlæg kan kun finansieres, hvis der både er afsætning, nettilslutning og en transportvej.
Når infrastrukturen er usikker, bliver også støttekroner, investeringsbeslutninger og leverandørkontrakter sat på pause.
Det oplyser Finans.
Brintrøret er selve salgsbilletten
Brintrøret fra Esbjerg til den dansk-tyske grænse er tænkt som Danmarks eksportkanal til et marked, hvor især tung industri efterspørger grøn brint.
Projektet, også kendt som “Syvtallet”, består af et nyt rør mellem Esbjerg og Veerst samt konvertering af et eksisterende metangasrør fra Veerst til Frøslev, ifølge Energistyrelsen.
Den politiske ambition er, at der kan være grøn brint i røret inden udgangen af 2030, men tidsplanen er stram, fremgår det af en aftale omtalt af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.
Aftalen rummer blandt andet et statsligt lån på 7,4 mia. kr. og driftsstøtte på op til 8,3 mia. kr. til etableringen.
Derfor er 11 mia. kr. ikke bare “tilskud”
Når støtteordninger bliver koblet til konkrete milepæle, bliver politik i praksis en finansieringsfaktor.
PtX-projekter har typisk høj kapitalbinding og lav tolerance for forsinkelser.
Uden rør risikerer brint at blive en lokal niche frem for en eksportvare, og så falder indtjeningscasen.
Samtidig er markedet allerede afhængigt af støtte for at modne.
I Danmarks første PtX-udbud blev 1,25 mia. kr. fordelt på seks projekter, mens der var bud for over 4 mia. kr., oplyser KEFM.
Hvad investorer og industri bør holde øje med
Det vigtigste signal herfra er ikke kun, om der kommer en politisk melding, men hvad den konkret ændrer: krav til booking, myndighedsprocesser og risiko- og omkostningsdeling.
Bookingkravet i aftalen er sænket til minimum 0,5 GW, ifølge KEFM.
For virksomhederne er næste test, om de kan indgå langsigtede aftaler med tyske aftagere og samtidig sikre adgang til strøm og netkapacitet.
Det er netop kombinationen af rør, kunder og elinfrastruktur, der afgør, om Danmarks PtX-satsning går fra plancher til produktion.
Christian Pedersen er journalist på FinansFokus og dækker markeder, investering og erhvervsliv.
