Xi Jinping besøger for første gang Indien siden 2019, mens Putin søger økonomisk luft under vingerne af sanktioner – og BRICS diskuterer nye betalingsveje uden at blive enig om en egentlig “de-dollarization”.
Indien samler i weekenden BRICS-lederne i New Delhi i et klima præget af krig, sanktioner og tiltagende handelskonflikter.
Kinas Xi Jinping og Ruslands Vladimir Putin ventes blandt deltagerne, og mødet bliver samtidig et signal om tøbruddet mellem Indien og Kina efter grænsekonflikten i 2020.
På dagsordenen står især handel, energi og betalingsinfrastruktur – områder hvor presset fra USA kan skubbe landene tættere på hinanden.
Men interne sprækker i BRICS begrænser, hvor langt samarbejdet realistisk kan række.
Det oplyser CNBC.
Indiens svære regnestykke: Strategisk autonomi under nye amerikanske vilkår
For premierminister Narendra Modi handler topmødet om at bevare Indiens klassiske “strategiske autonomi”: samarbejde med Washington, men uden at afskrive relationer til Moskva, Teheran og – i stigende grad – Beijing.
Xi Jinpings besøg er hans første siden 2019 og markerer næste skridt i en forsigtig normalisering, hvor flyruter, visa og højniveaukontakter igen er i gang.
Samtidig ligger konflikterne stadig og ulmer: grænsestrid, rivalisering i Asien og Indiens store handelsunderskud over for Kina.
Samtidig har USA i årevis opbygget tættere bånd til Indien, blandt andet via Quad-samarbejdet med Japan og Australien.
Netop derfor bliver enhver tilnærmelse mellem Modi og Xi nøje læst i markederne som et pejlemærke for, hvor Indien placerer sig i den kommende globale handelsorden.
Putins behov for økonomiske buffere – og BRICS’ betalingsdilemma
For Putin er BRICS først og fremmest en økonomisk livline.
Vestlige sanktioner har gjort samhandel uden for Europa og USA mere afgørende, og både Kina som central handelspartner og Indien som stor aftager af russisk olie giver Kreml en buffer.
Topmødet giver desuden Rusland en platform til at demonstrere, at landet fortsat har adgang til nogle af verdens største vækstøkonomier.
Det er i den kontekst, at alternative betalingskanaler fylder: mere handel i lokale valutaer og nye grænseoverskridende betalingsmekanismer.
Men Indien ønsker at styre debatten væk fra en bred “de-dollarisering” og i stedet fokusere på lavere transaktionsomkostninger via nationale valutaer og digitale betalinger.
Udvidet BRICS: Større vægt – sværere konsensus
BRICS er udvidet med blandt andre Iran, UAE, Egypten, Etiopien og Indonesien, hvilket øger gruppens økonomiske tyngde, men gør enighed vanskeligere.
Når både Iran og UAE sidder ved samme bord midt i en regional krig, bliver det tydeligt, at BRICS snarere er et pragmatisk forum end en samlet blok.
For investorer er signalet derfor dobbelt: Mere koordinering om handel og betaling kan komme, men en fælles kurs mod dollaren er langt fra givet.
Christian Pedersen er journalist på FinansFokus og dækker markeder, investering og erhvervsliv.
