Et angreb mod Saudi-Arabiens største anlæg har sendt olieprisen op. Hvis uroen varer ved, kan det hurtigt mærkes på brændstof og transport i Danmark.
Oliepriserne steg onsdag, efter at et iranskstøttet Houthi-angreb mod Saudi-Arabiens Ras Tanura-anlæg igen har sat fokus på risikoen for afbrydelser i Mellemøstens olieflow.
Brent-olien handles omkring 115,59 dollar pr. tønde, mens den amerikanske WTI ligger ved 101,37 dollar.
For danske husholdninger og virksomheder kan et vedvarende prishop hurtigt slå igennem på brændstof, transport og dele af el- og varmeomkostningerne.
Det oplyser CNBC.
Risiko-præmien er tilbage i olie
Når markedet reagerer på et enkelt angreb, skyldes det ikke kun den fysiske skade, men frygten for eskalation.
Olie handles med en geopolitisk risikopræmie, fordi investorer indregner sandsynligheden for nye angreb, gengældelser eller logistiske flaskehalse.
Det løfter prisen, selv før der nødvendigvis mangler tønder i den globale forsyning.
CNBC skriver, at Houthis selv siger, de har ramt Ras Tanura med et ballistisk missil.
Kombineret med politisk støj om konfliktens næste skridt holder det markedet på tæerne.
I praksis betyder det højere indkøbspriser for raffinaderier og derfra højere engrospriser på benzin og diesel.
Derfor mærkes det i Danmark
Danmark importerer olie og olieprodukter til transportsektoren, og prisen fastsættes på internationale markeder.
Når Brent stiger, kommer effekten typisk med en forsinkelse: Først i engrospriserne, derefter ved standeren.
Hvor hurtigt det slår igennem, afhænger af lagre, konkurrence og valutakursen på dollaren.
Det er værd at huske, at pumpeprisen ikke kun er råolie.
Afgifter, raffinering, distribution og moms fylder meget, så et hop i råolieprisen bliver fortyndet pr. liter.
Men ved et vedvarende prisløft kan transportomkostninger og fragtrater stige, hvilket kan brede sig til priser på varer, der flyttes med lastbil og skib, og dermed holde inflationen oppe i en periode.
Tre ting at holde øje med nu
For det første: Bliver angrebene flere, eller kommer der gengældelser?
Markedet priser især sandsynligheden for længerevarende forstyrrelser.
For det andet: Tegn på reelle leveringsproblemer, eksempelvis hvis eksportinfrastruktur påvirkes.
Det vil kunne løfte priserne mere end en ren risikopræmie og få energiselskaber til at sikre sig dyrere.
For det tredje: Dollaren.
Olie handles i dollar, så en stærkere dollar gør energien dyrere set fra Danmark, også selv om tøndeprisen skulle stabilisere sig.
For forbrugere er tommelfingerreglen derfor enkel: Følg både olieprisen og dollarkursen de næste dage, og forvent udsving.
Christian Pedersen er journalist på FinansFokus og dækker markeder, investering og erhvervsliv.
