Erstatningskravet mod 49 kraftvarme- og regulérkraftværker kan sætte en ny standard for, hvordan tab i reservemarkeder gøres op – og hvem der ender med regningen.
Energinet kræver erstatning på cirka 150 mio. kr. af Effekthandel og 49 kraftvarme- og regulérkraftværker efter en sag om koordinerede bud på elreserver.
Kravet kan blive en principiel økonomisk efterdønning af konkurrencesagen, fordi det går direkte efter prisen på den reservekapacitet, Energinet køber for at holde elsystemet i balance.
For værkerne kan sagen ende som en dobbeltregning: først sagsomkostninger, siden et civilt erstatningsansvar.
Det oplyser Berlingske.
Koordinerede bud kan løfte systempriser
Sagens kerne er markedet for mFRR-ydelser i Vestdanmark. mFRR er den reserve, Energinet aktiverer, når der opstår ubalancer mellem elproduktion og forbrug.
Ifølge Konkurrencerådets afgørelse indgik 46 kraftvarmeværker og tre regulérkraftværker en aftale med selskabet Effekthandel, der skulle stå for prissætning og budgivning på auktioner, med det formål at hæve priserne.
Forløbet skulle ifølge afgørelsen være foregået fra september 2019 til mindst august 2022.
Energinet vurderer, at koordineringen har presset prisen på systemydelser op og opgør et foreløbigt tab til cirka 150 mio. kr. plus renter.
Tallet er centralt, fordi det antyder, at selv tekniske reservemarkeder kan flytte store beløb, som i sidste ende kan lande i tariffer.
Derfor kan erstatningssporet blive tungt
Konkurrenceankenævnet stadfæstede afgørelsen i 2024, og Sø- og Handelsretten har i 2025 vurderet aftalerne ulovlige i seks prøvesager.
Dermed handler næste runde mindre om “om” og mere om “hvor meget”: Hvilken merpris kan knyttes til koordineringen, og hvordan fordeles et eventuelt ansvar mellem Effekthandel og de enkelte værker?
Mange kraftvarmeværker er kommunalt forankrede og står midt i omstillingen.
Et stort erstatningskrav kan derfor ende som en ekstra regning, som enten skal absorberes i driften eller væltes over på varme- og elkunder via værkernes økonomi.
Det kan også påvirke værkernes appetit på at byde ind i fremtidige reserveauktioner.
Det næste signal i energimarkedet
De næste knaster bliver, om Energinet kan dokumentere tabets størrelse, og om værkerne vil forsøge at reducere ansvaret ved at pege på markedsforhold eller Energinets indkøbsmekanismer.
Sagen kan også blive et pejlemærke for, hvor offensivt statslige aktører fremover vil forfølge erstatning i kartelsager.
Samtidig sender den et klart signal til energisektorens mindre aktører: fælles budstrategier og “vi gør det via en mellemmand” kan blive dyrt, hvis det udvander konkurrencen.
Christian Pedersen er journalist på FinansFokus og dækker markeder, investering og erhvervsliv.
