Bank of Japan strammer hurtigere end tidligere og advarer om risiko for inflation over 2%-målet, mens markedet sender yen ned og 10-årige statsrenter faldt.
Bank of Japan har hævet sin styringsrente med 25 basispoint til 1,25% – det højeste niveau siden 1995.
Beslutningen markerer et tempo-skifte i normaliseringen, hvor der nu kun er gået tre måneder siden seneste renteforhøjelse mod tidligere seks.
Renteløftet kommer i et miljø med en historisk svag yen og stigende politisk fokus på Japans pengepolitik.
Markedets første reaktion var en svækket yen og lavere 10-årige statsrenter.
Det oplyser CNBC.
Hurtigere stramning – og intern uenighed
Rentehævningen var ventet, men den splittede beslutning (7-2) er central, fordi den tydeliggør en ny spænding i toppen af japansk pengepolitik.
To bestyrelsesmedlemmer stemte imod.
De pegede på, at kerneinflationen fortsat ligger under 2% (1,7% i august), og at pris- og vækstudviklingen ikke virker markant mere accelererende end tidligere.
At uenigheden samtidig knyttes til udnævnelser foretaget tidligere i år af premierminister Sanae Takaichi, understreger, at BOJ’s kurs ikke kun er et teknisk spørgsmål om inflation, men også om politisk økonomi.
Når centralbanken strammer hurtigere, øger den risikoen for, at finansielle forhold bider mere i bolig- og erhvervslån, hvilket kan ramme et japansk hjemmemarked, der i årevis har været vant til ultralave renter.
Svag yen og interventionspres
BOJ begrunder stramningen med risikoen for, at inflationen afviger opad og overstiger 2%-målet.
Det sker, mens yennen fortsat er presset; efter beslutningen handlede valutaen omkring 156,64 pr. dollar.
Samtidig faldt den 10-årige japanske statsrente til 2,947%, et signal om, at markederne – trods højere styringsrente – ser en vis sandsynlighed for lavere vækst eller en mere kontrolleret inflationsbane fremadrettet.
USA lægger tryk på Tokyo
Det internationale element fylder også mere.
USA har været direkte i sin forventning om, at Japan fortsætter rentehævningerne.
Det øger presset på en japansk regering, der samtidig har interesse i at undgå for kraftige finansielle stramninger.
Kombinationen af valutapres, koordinering om at støtte yennen og et hurtigere BOJ-tempo peger på, at rente- og valutapolitik nu er tættere forbundne end tidligere – og at næste skridt kan blive lige så meget et spørgsmål om troværdighed som om data.
Christian Pedersen er journalist på FinansFokus og dækker markeder, investering og erhvervsliv.
