Et barselsbudget og et tjek af pension, forsikringer og arveregler kan være forskellen på ro og pres i det første år som familie.
Som kommende forældre er det let at bruge kræfterne på barnevogn, puslebord og institutionsplads.
Men den største risiko for privatøkonomien ligger ofte i det, der ikke bliver talt igennem i tide: indkomstfald på barsel, pension, forsikringer og hvad der egentlig sker, hvis den ene ikke kan arbejde.
En bankrådgiver peger på, at selv familier med god løn kan blive ramt, hvis de ikke får lavet et enkelt overblik før barnet kommer.
Det oplyser Berlingske.
Barsel rammer både budget og pension
Det første skridt er et realistisk barselsbudget, hvor I regner på løn, eventuel arbejdsgiverbetalt barsel og hvor længe perioden varer.
Her bør I også beslutte, om I vil udjævne indkomsten, så den der går mest på barsel ikke står alene med et stort hul i økonomien.
Mindst lige så vigtigt er pensionen.
Mange mister pensionsindbetalinger, når de går ned i indtægt, og effekten bliver usynlig i hverdagen.
En praktisk løsning er at aftale, at den der arbejder mere, kompenserer via ekstra pensionsindbetaling eller ved at spare målrettet op i den andens navn.
Det kræver typisk, at I får afklaret, om jeres pensionsordninger kan tage ekstra indbetalinger, og hvad det betyder skattemæssigt.
Sæt forsikringer og testamente i system
Når I får barn, ændrer jeres risikobillede sig.
Tjek især livs- og ulykkesforsikring, tab af erhvervsevne og om I er dækket, hvis barnet bliver alvorligt sygt.
Det er også her, I skal afgøre, om I har brug for en højere kontant buffer, så I kan håndtere uforudsete udgifter uden at sætte alt på kredit.
Samtidig bliver jura pludselig økonomi.
Lever I ikke i ægteskab, arver I ikke automatisk hinanden, og det kan få store konsekvenser for bolig og lån, hvis den ene dør.
For mange kan et testamente og en gennemgang af begunstigelser på pensioner være den mest effektive, men oversete, økonomiske beslutning før fødslen.
De tre ting I bør gøre nu
1) Lav et fælles overblik over faste udgifter og en “barselsplan” for de første 6 til 12 måneder.
2) Book et møde med pensionsselskab eller bank og få svar på to spørgsmål: Hvad sker der med indbetalingerne på barsel, og hvordan kan I udligne konsekvensen mellem jer?
3) Gennemgå forsikringer og arveregler, især hvis I ikke er gift.
Pointen er ikke at optimere hver krone, men at fjerne de store blinde vinkler.
Når først barnet er kommet, er tiden og overskuddet typisk det, der bliver dyrest.
Christian Pedersen er journalist på FinansFokus og dækker markeder, investering og erhvervsliv.
