Kritikken af ATP’s interne kapitalfondsmodel vokser, efter oplysninger om at et frasalg kan udløse store betalinger til medarbejdere.
Sagen kan åbne en bredere diskussion om incitamenter for obligatorisk pensionskapital.
Regeringspartierne retter nu kritik mod ATP’s incitamentsmodel i den interne kapitalfondsarm ATP Private Equity Partners (ATP PEP), efter oplysninger om at et muligt frasalg kan udløse meget store betalinger til medarbejdere.
Kernen i sagen er et såkaldt medinvesteringsprogram, hvor ATP PEP’s investeringsteam selv skyder penge i fondene og til gengæld kan få del i merafkastet.
Ifølge Finans kan et frasalg betyde, at ansatte potentielt kan få op mod 884 mio. kr. fra programmet.
Det oplyser Finans.
Carry flytter risiko og belønning
ATP beskriver selv modellen som en markedsstandard i private equity: Medarbejderne medinvesterer og optjener “carry” først, når ATP har fået et afkast over en aftalt hurdle rate.
I et faktaark skriver ATP, at den samlede beregnede carry på tværs af PEP-fondene ultimo 2025 var 623 mio. kr., hvoraf 321 mio. kr. er udbetalt siden 2003, og 302 mio. kr. er hensat i regnskaberne.
Opgørelsen dækker 33 medarbejdere over 22 år.
Det er netop spændet mellem “markedspraksis” og “obligatorisk pensionskapital”, der gør sagen politisk følsom.
ATP er en lovbestemt ordning, og skandalerisikoen opstår, hvis vælgerne oplever, at et statsligt forankret system ender med private bonuslignende gevinster.
Derfor rammer sagen hårdt
ATP Livslang Pension havde 5,7 mio. medlemmer og en pensionsformue på 718 mia. kr. ved udgangen af 2024, fremgår det af ATP’s årsregnskabsmeddelelse.
Det gør ATP til et af de mest systemiske finansielle knudepunkter i Danmark.
Selv relativt små governance-sager kan derfor få stor effekt: Når investeringsmodellen er kompleks, bliver legitimitet og gennemsigtighed en del af “afkastet”.
Og med politisk kritik fra regeringspartier stiger sandsynligheden for krav om ændrede incitamenter eller skærpet offentlig kontrol.
Hvad investorer og lønmodtagere skal holde øje med
Det afgørende bliver, om ATP kan forklare, hvorfor incitamentet er nødvendigt for at tiltrække kompetencer uden at skabe en asymmetri, hvor gevinster privatiseres og risikoen i sidste ende bæres kollektivt.
Samtidig er timingen dårlig: ATP leverede i 2024 et investeringsafkast på -0,1 mia. kr. i den portefølje, der udgør ca. 20 pct. af formuen, ifølge ATP.
Når afkastdebatten allerede er skærpet, er tolerancen lavere over for interne ordninger, der kan ligne bonusprogrammer.
En politisk opfølgning kan ende i alt fra større åbenhed om vilkår til direkte begrænsninger i carry-strukturer i statsligt forankrede investeringsenheder.
Christian Pedersen er journalist på FinansFokus og dækker markeder, investering og erhvervsliv.
