Kina og Indien har genoptaget direkte fly og løsnet for kinesiske investeringer, men grænsekonflikt og et rekordstort indisk handelsunderskud kan gøre mødet lige så risikabelt, som det er lovende.
Når BRICS-topmødet åbner i Indien i morgen, bliver et bilateralt møde mellem Kinas præsident Xi Jinping og Indiens premierminister Narendra Modi fulgt tættere end selve blokpolitik og fælleserklæringer.
Beijing har bekræftet, at Xi deltager – hans første Indien-besøg siden 2019 og siden relationen frøs efter dødelige grænsesammenstød i 2020.
De seneste måneder har budt på tegn på tøbrud, men både grænsestrid og en skæv handelsbalance presser dagsordenen.
For investorer og globale forsyningskæder kan udfaldet få betydning langt ud over BRICS’ egne reformambitioner.
Det oplyser CNBC.
Grænser, tillid og et tøbrud med forbehold
At Xi overhovedet rejser til Indien, er i sig selv et signal.
Relationerne har ifølge CNBC “forbedret sig markant” det seneste år, og der peges på fremgang efter et augustmøde mellem Kinas udenrigsminister Wang Yi og Indiens nationale sikkerhedsrådgiver Ajit Doval.
Samtidig har parterne genoptaget direkte fly og Indien har lempet regler for kinesiske investeringer – klassiske tillidsskabende skridt, der også afspejler et behov for at holde handelsstrømme og turisme i gang.
Men risikoen for tilbageslag er tydelig: Beijing har ifølge rapporter så sent som i august nægtet indiske styrker adgang til nøglepunkter i patruljeområder og bevæget sig ind i omstridt territorium i Arunachal Pradesh.
Det understreger, at en “reset” i relationen stadig kan være skrøbelig og stærkt afhængig af udviklingen på jorden i Himalaya.
Rekordhandel – og et underskud, der tynger New Delhi
Økonomisk er Kina Indiens største handelspartner, og den samlede handel nåede rekordhøje 151,1 mia. dollar i året frem til marts 2026.
Men Indiens handelsunderskud med Kina voksede samtidig til rekord 112,16 mia. dollar – en politisk belastning for Modi og et konkret mål for BRICS-samtalerne, hvor Indien ønsker bedre markedsadgang og mindre ubalance.
Indiens grønne omstilling gør landet sårbart, fordi udrulningen i høj grad er afhængig af kinesiske batterier.
CNBC fremhæver desuden Kinas brug af eksportkontroller på sjældne jordarter som et geopolitisk værktøj – en erfaring, der skærper Indiens fokus på forsyningssikkerhed og industripolitik.
Strategisk “hedging” i en mere multipolær verden
Tøbruddet med Kina kommer samtidig, mens Indiens relationer til den amerikanske Trump-administration er blevet mere anspændte om handel og told.
Det øger incitamentet til at balancere: Indien søger flere ben at stå på via ressourceaftaler og handelsforhandlinger med bl.a.
Storbritannien og EU, mens New Delhi bruger SCO og BRICS til at fremhæve en multipolær linje.
For virksomheder er signalet blandet: flere kanaler åbnes, men liberalisering af investeringer vil ske gradvist og med “gelændere” bundet op på geopolitikken.
Indiens fremgang som iPhone-produktionshub viser samtidig, at konkurrencen om teknologiske værdikæder mellem Kina og Indien er rykket fra diplomati til fabriksgulve.
Christian Pedersen er journalist på FinansFokus og dækker markeder, investering og erhvervsliv.
