Regeringen overvejer et skifte fra registreringsafgift til løbende vejskat fra 2028. Samtidig blokerer monopolvilkår i elnettet for lokale energiløsninger, der kunne aflaste et presset system – og begge sager peger på en dyr flaskehals i den grønne omstilling.
Danmark står foran to afgørende slagsmål i den grønne omstilling: Hvem skal betale – og hvem bestemmer.
Regeringen arbejder med en model, hvor registreringsafgiften på sigt kan erstattes af en årlig vejskat, som også kan opkræves hos udenlandske bilister.
Samtidig risikerer et københavnsk energiprojekt med solceller og mindst 54 batterier at blive bremset af elnetselskabets monopolrolle.
Begge konflikter handler om at få økonomien til at hænge sammen, når elbiler og elektrificering presser både statskassen og elnettet.
Bilafgifter: Provenu falder – politikerne leder efter ny bundprop
Elbilernes gennembrud æder af statens indtægter fra registreringsafgiften.
Nettoindtægten er faldet markant fra 20,3 mia. kr. i 2019 til 5 mia. kr. i 2025, fordi store dele af elbilerne er helt eller delvist fritaget.
Det skaber et akut finansieringsproblem, når bilparken samtidig vokser, og infrastrukturen skal følge med.
Derfor overvejes en omlægning til en løbende vejskat fra 2028, hvor en del af regningen kan flyttes over på udenlandske bilister gennem en “sticker”-model som i Schweiz og Østrig.
Moderaternes Lars Aagaard vurderer, at en sådan betaling kan indbringe op mod 1 mia. kr., og der er politisk appetit hos både Venstre og Konservative – dog med et forbehold for ekspertudvalgets kommende anbefalinger.
EU-jura og fordelingskamp: Det svære er ikke at opkræve – men at gøre det lovligt
FDM advarer om, at udenlandske bilister skal behandles identisk med danske for at undgå en EU-konflikt som den tyske motorvejsmodel, der blev underkendt.
Det rammer kernen i planen: Vejskat kan blive en stabil indtægtskilde, men den politiske gevinst – billigere elbiler eller lavere afgifter andre steder – må ikke finansieres via særbehandling af udlændinge.
Elnettet som ny flaskehals: Lokale batterier kan hjælpe – men møder monopolmagt
Samtidig viser konflikten i København, at selv projekter designet til at aflaste elnettet kan gå i stå, når netadgang, tariffer og tekniske krav bestemmes af et monopolnet.
Når flere elbiler og varmepumper øger spidsbelastningen, bliver batterier og lokal produktion værdifulde – men kun hvis regulering og incitamenter giver plads.
Resultatet kan blive, at både bilafgifter og netudbygning ender dyrere for forbrugerne, fordi de billigste løsninger strander i systemets styringsmekanismer.
Christian Pedersen er journalist på FinansFokus og dækker markeder, investering og erhvervsliv.
