Washington planlægger ifølge flere oplysninger at vende tilbage til Narsarsuaq og udstationere styrker ved Mestersvig som led i en bred aftale med Danmark og Grønland, der også skal holde Kina og Rusland ude af kritiske investeringer.
USA forbereder en markant udvidelse af sin militære tilstedeværelse i Grønland med planer om at genåbne en koldkrigsbase i Sydgrønland og placere styrker ved en østlig forpost.
Skridtet sker som del af en større sikkerhedsaftale mellem USA, Danmark og Grønland, der ventes underskrevet tirsdag.
Aftalens fulde vilkår er endnu ikke offentligt kendte, men signalet er klart: Arktis bliver igen et centralt strategisk tyngdepunkt.
Udspillet kommer, efter at præsident Donald Trump har presset på for øget amerikansk kontrol med Grønlands sikkerhed.
Det oplyser CNBC.
To nye knudepunkter: Narsarsuaq og Mestersvig
De to lokaliteter, der nævnes, er Narsarsuaq, hvor den amerikanske base Bluie West One blev lukket i 1950’erne, og Mestersvig, som i dag anvendes af den danske slædepatrulje Sirius.
Begge steder kan – med relativt begrænsede greb – få ny operativ betydning i et Arktis, hvor afstande og vejr gør logistik til en strategisk disciplin i sig selv.
For USA vil et sydligt knudepunkt kunne styrke luft- og forsyningskæder, mens en østlig forpost giver bedre tilstedeværelse langs ruterne mod Nordatlanten og Barentshavet.
Samtidig er der et politisk lag: Trump har beskrevet aftalen som et svar på “alle vores mange amerikanske bekymringer” og har tidligere ikke villet afvise brug af presmidler i spørgsmålet om Grønland.
Det har gjort suverænitet og selvbestemmelse til en kerneparameter for København og Nuuk, som begge har understreget rigsfællesskabets territoriale integritet.
Investeringer, mineraler og NATO’s indre balance
Aftalen ventes også at indeholde spærrer mod ikke-NATO-landes militære fodfæste og mod “følsomme investeringer” i kritiske mineraler og minedrift.
Det rammer direkte ind i konkurrencen med Kina og Rusland om adgang til råstoffer og nye sejlruter i takt med, at havisen trækker sig tilbage.
Udenrigsminister Marco Rubio har samtidig presset arktiske allierede til at øge forsvarsudgifter og finansiere kritisk infrastruktur.
For NATO betyder det, at Grønland ikke blot er geografi, men et testpunkt for alliancekohæsion: USA ønsker hurtigere kapacitetsopbygning, mens Danmark og Grønland skal balancere sikkerhed, lokal opbakning og kontrol med strategiske aktiver.### Fra 17 installationer til ny opbygning
Under den kolde krig havde USA 17 installationer i Grønland med over 10.000 personer.
I dag er Pituffik Space Base den eneste aktive med omkring 150 amerikanere.
En genåbning vil derfor være det tydeligste skifte i årtier.
Christian Pedersen er journalist på FinansFokus og dækker markeder, investering og erhvervsliv.
