Et bredt flertal i Repræsentanternes Hus ventes at støtte en model, hvor de største datacentre selv skal betale for ny elinfrastruktur – et signal til både vælgere, forsyningsselskaber og techgiganter.
Repræsentanternes Hus kan allerede tirsdag stemme om en lov, der skal bremse stigende elregninger, som politisk og lokalt i stigende grad kobles til boomet i AI-drevne datacentre.
Forslaget lægger op til, at meget store datacentre ikke længere indirekte kan få udbygning af elnet og ny kapacitet betalt af almindelige forbrugere.
Hvis modellen vinder indpas i delstaterne, kan den ændre økonomien i nye datacenterprojekter og flytte en større del af risikoen tilbage til virksomhederne bag.
Det oplyser CNBC.
“Den, der skaber efterspørgslen, betaler” – og det er valgstof
Det tværpolitiske forslag, Ratepayer Protection Act, opstiller standarder, som delstatslige regulatorer kan vælge at indføre.
Kernen er enkel: AI-datacentre med et elbehov på 100 megawatt eller mere skal kunne pålægges at dække omkostninger til nye kraftkilder, transmissionslinjer og anden infrastruktur, i stedet for at omkostningen ender i forsyningsselskabernes takster.
Lovens sponsor, den republikanske kongreskandidat Gabe Evans, formulerer princippet således: “Princippet er sund fornuft: Dem, der skaber den nye efterspørgsel, bør være ansvarlige for omkostningerne forbundet med at imødekomme den efterspørgsel”.
Med både Evans og den demokratiske medstiller Kathy Castor i hårde genvalgskampe er regningsdebatten blevet en konkret, lokal fortælling i en valgkamp, hvor datacentre pludselig er blevet et græsrodsissue på tværs af partiskel.
Store projekter kan blive dyrere – men også mere forudsigelige
For datacenterudviklere og hyperscalere kan forslaget betyde højere upfront-investeringer eller flere såkaldte “cost-sharing”-aftaler med forsyningsselskaber.
Omvendt kan klare spilleregler mindske politisk modstand og reducere risikoen for stop-and-go-processer i lokalplaner og tilladelser.
For forsyningsselskaber kan det ændre incitamenter: Udbygning kan fortsætte, men finansieringen kan i højere grad skulle forankres i kontrakter med store kunder fremfor bredt i tariffer.
Kritikken: Frivillighed og tempo i udbygningen
Miljøorganisationer kritiserer, at delstaterne kun opfordres til at handle og i sidste ende kan ignorere standarderne.
Samtidig udstiller sagen et bredere politisk dilemma: Kongressen vil gerne vise handlekraft over for AI-økonomiens fysiske fodaftryk, men flere af de større, nationale AI-spørgsmål skubbes fortsat videre.
Christian Pedersen er journalist på FinansFokus og dækker markeder, investering og erhvervsliv.
