Efter en Højesteretsdom er præmierne på vej op for mange virksomheder. Tryg signalerer nu, at en politisk afklaring kan dæmpe stigningerne.
Tryg åbner for, at de varslede prisstigninger på arbejdsskadeforsikringer kan blive mindre, hvis politikerne ændrer reglerne for, hvem der kan få erstatning ved mindre tab af erhvervsevne.
Meldingen kommer i kølvandet på Højesterets dom fra april 2026, som har skabt usikkerhed om omkostningerne i systemet og dermed præmierne for virksomheder.
For mange mindre virksomheder er arbejdsskadepolicen en af de poster, der ikke kan fravælges.
Det oplyser Finans.
Derfor kan prisen falde igen
Kernen i diskussionen er den nedre grænse for erstatning ved tab af erhvervsevne.
Højesteret fastslog 28. april 2026, at en indtægtsnedgang på mindst 5 procent kan udløse erstatning svarende til 15 procent, hvis tabet er klart og varigt.
Det fremgår af Ankestyrelsens principmeddelelse, der henviser til dommen (U.2026.3550H) og beskriver den nye praksis.
For forsikringsselskaber betyder det, at flere sager kan ende som udbetalinger, også i spændet fra 5 til 14,9 procent indtægtsnedgang.
Trygs signal er, at hvis Folketinget politisk genetablerer en højere bagatelgrænse eller på anden måde afgrænser adgangen, vil behovet for at indregne ekstra risiko i præmierne falde.
En ny front i presset på husholdningerne
Arbejdsskadeforsikring er lovpligtig for arbejdsgivere.
Når præmien stiger, ender regningen typisk i virksomhedens omkostningsbase og kan i sidste ende påvirke priser, lønrum eller ansættelser.
Derfor bliver et teknisk spørgsmål om erstatningsniveau hurtigt et bredere inflations- og konkurrenceevnespørgsmål.
Usikkerheden handler også om bagudrettede krav.
Beskæftigelsesministeriet har ifølge Dansk Industri vurderet, at genoptagelse af sager helt tilbage til 1978 kan give en samlet regning på 10 til 30 mia. kr. for private og offentlige arbejdsgivere.
Forsikring & Pension peger samtidig på, at det er en politisk opgave at etablere en friholdelsesmodel, så selskaber og arbejdsgivere ikke står alene med efterregningen.
Det markedet skal holde øje med
Tre ting bliver afgørende: For det første om regeringen vælger en lovændring, der præciserer grænsen i arbejdsskadesikringsloven, og om den får virkning fremadrettet eller også bagud.
For det andet tempoet i genoptagelser.
Jo hurtigere AES, Ankestyrelsen og domstole får afklaret omfanget, desto hurtigere kan præmierne normaliseres.
Her kan selv små afklaringer flytte markedets forventninger, fordi arbejdsskade er en langhalet skadeart.
For det tredje selskabernes prispolitik på nye policer.
Trygs åbenhed for lavere stigninger indikerer, at forsikringsmarkedet i høj grad priser efter regulatorisk risiko, ikke kun efter skadefrekvens.
Christian Pedersen er journalist på FinansFokus og dækker markeder, investering og erhvervsliv.
