En amerikansk blokade mod skibe til og fra iranske farvande stopper igen tanktrafikken gennem verdens vigtigste olieflaskehals og skærper risikoen for energimangel, handelsforstyrrelser og geopolitisk eskalation – også med Kina.
USA’s præsident Donald Trump har beordret en flådeblokade af Hormuzstrædet, som træder i kraft mandag kl. 10 ET og retter sig mod skibe på vej til eller fra iranske havne og kystområder.
Meldingen fik tanktrafikken, der ellers var begyndt at tage til efter en nyligt annonceret våbenhvile, til hurtigt at gå i stå igen.
Markedets reaktion var øjeblikkelig: oliepriserne sprang markant, og investorerne indprisede en ny og dybere forsyningsklemme fra Den Persiske Golf.
Det oplyser CNBC.
Olie over 100 dollar: Markedet priser et større udbudschok ind
WTI steg over 8% til 104,40 dollar pr. tønde, mens Brent steg over 7% til 101,86 dollar.
Det er ikke blot et prishop, men et signal om, at markedet igen betragter Hormuz som en akut “single point of failure” for global energi.
Før de amerikansk-israelske angreb mod Iran i slutningen af februar passerede omkring en femtedel af verdens olie gennem strædet; siden er flowet ifølge omtalen reduceret kraftigt og har allerede forstyrret forsyningskæder for alt fra olie og gødning til industrivarer og beklædning.
En fuld blokade vil – selv hvis den ikke bliver langvarig – kunne skabe en ophobet kø af skibe, som kan tage uger at afvikle.
Inflation og vækst: Gødning og helium kan blive næste chok
Højere energi- og fragtrater smitter hurtigt af på inflationen, særligt når også inputvarer som gødning og helium bliver dyrere.
Det rammer både fødevarer og højteknologiske værdikæder, herunder halvlederproduktion, og risikoen er, at centralbanker globalt får sværere ved at erklære inflationskampen for vundet.
IMF og Verdensbanken har allerede signaleret nedjusteringer af vækst og opjusteringer af inflationsforventninger, med emerging markets som de mest sårbare.
Kina, jura og forhandlingstaktik: Blokaden kan blive et presmiddel – eller en tændsats
Blokaden øger samtidig risikoen for, at Kina trækkes dybere ind, fordi landet fortsat er den største køber af iransk olie.
Trump-administrationen truer desuden med ekstra told på Kina, hvis Beijing leverer avanceret forsvarsmateriel til Teheran.
Samtidig er der juridisk usikkerhed: eksperter peger på, at hverken USA eller Iran ensidigt har mandat til at lukke eller hindre fri transit i et internationalt stræde.
Det gør udfaldet mere afhængigt af militær risikovillighed, forsikringspriser og sanktionseksponering end af formelle erklæringer – og dermed også mere uforudsigeligt for markederne.
Christian Pedersen er journalist på FinansFokus og dækker markeder, investering og erhvervsliv.
