Uanset hvem der vinder, peger økonomer på markant mindre råderum, når et varigt højere forsvarsbudget skal finansieres uden at undergrave velfærdsstaten.
Søndag går svenskerne til valg med fokus på sundhed, skoler og privatøkonomi, men den næste regering arver et stadig mere presserende regnestykke.
Forsvarsudgifterne er på vej op som en strukturel post, samtidig med at kravene til velfærden stiger, mens pladsen til ufinansierede reformer svinder.
Kombinationen af krigen i Ukraine og usikkerhed om USA’s langsigtede sikkerhedsgarantier tvinger Stockholm til at prioritere hårdere, end valgkampen afspejler.
Det oplyser CNBC.
Valgkamp på hjemmebane – men regningen kommer udefra
Sverige går ind i valget fra en relativt stærk udgangsposition med lav offentlig gæld efter internationale standarder.
Men det gør ikke udfordringen mindre: Når forsvarsløftet bliver permanent, bliver det samtidig politisk sværere at love både skattelettelser og velfærdsforbedringer.
SEB’s cheføkonom Jens Magnusson advarer om, at løfterne risikerer at ramme virkeligheden hårdt efter valget, fordi råderummet er mindre end i de seneste år.
Samtidig er sikkerhedspolitik påfaldende fraværende i debatten, ikke fordi emnet er blevet mindre vigtigt, men fordi der ifølge svenske forskere er begrænset uenighed blandt de store partier om linjen over for Rusland, NATO og støtten til Ukraine.
Nato, Ukraine og et højere “grundbudget” til forsvar
Sveriges Nato-medlemskab fra 2024 markerede et historisk brud med mere end 200 års militær neutralitet.
Siden har landet oprustet kraftigt, og forsvarsudgifterne ventes at forblive forhøjede i mindst fem til ti år, vurderer Magnusson.
Nato-landene har samtidig lagt op til markante stigninger i forsvarsrelaterede udgifter frem mod 2035, hvilket øger presset på nationale budgetter.
Konsekvensen er et mere klassisk fordelingspolitisk valg: Enten skal skatterne op, andre udgifter ned, eller også må staten acceptere højere gæld.
Professor Jonas Tallberg peger på, at et større forsvar typisk må ske “på bekostning af noget” – ofte velfærd eller udviklingsbistand.
Eksportøkonomien og Trump som ekstra usikkerhedsfaktor
Trumps Nato-retorik og handelspolitik ligger som en yderligere risikofaktor for en lille, eksportafhængig økonomi.
Indtil videre har effekterne dog været mindre end frygtet, vurderer både SEB og Swedbank.
Men uanset valgresultatet står Sverige foran en periode, hvor sikkerhed i stigende grad bliver en forudsætning, der konkurrerer direkte med velfærdsløfterne om de samme skattekroner.
Originale links:
– https://www.cnbc.com/2026/09/12/sweden-election-russia-trump-welfare-defense.html
Christian Pedersen er journalist på FinansFokus og dækker markeder, investering og erhvervsliv.
