Alex Karp går i rette med tokenmodellen, mens stigende AI-omkostninger skubber flere mod open weight-modeller og egne, skræddersyede løsninger – og han advarer samtidig mod at undervurdere Kina.
Virksomhedernes regning for kunstig intelligens vokser, og det ændrer hurtigt, hvordan de køber og bygger AI.
Palantirs topchef Alex Karp kritiserer nu tokenmodellen, som blandt andre OpenAI og Anthropic bruger, fordi den efter hans vurdering har skabt et incitamentssystem, der ikke passer til erhvervslivets behov.
Samtidig ser han tegn på, at store kunder søger væk fra brede “frontier”-modeller og i stedet vil eje mere af både datagrundlag og regnekraft.
Skiftet kan ændre magtbalancen i AI-industrien – og sætte ekstra fart i en mere fragmenteret modeløkonomi.
Det oplyser CNBC.
Tokenøkonomi møder CFO’ens virkelighed
Tokenpriser er i praksis en forbrugsafregning: jo mere man bruger modellen, jo højere regning.
Når nyere modeller samtidig bliver dyrere at køre, vokser presset på budgetter og på dokumentation af effekt.
Det flytter fokus fra eksperimenter og “tokenmaxxing” til klassisk ROI-tænkning, hvor indkøb og it-ledelser kræver målbare gevinster, stabil drift og forudsigelige omkostninger.
Karp angriber netop denne kultur og siger i et interview, at “Jeg kaster ikke skygge på dem, men noget er gået helt galt.” Kritikken rammer en central del af AI-laboratoriernes forretningsmodel: når prissætningen belønner høj brug, kan det kollidere med virksomhedernes ønske om effektivisering og omkostningskontrol.
Open weight og egne modeller vinder frem
Som svar ser flere virksomheder mod open weight-modeller, der kan levere tilsvarende opgaver til en brøkdel af prisen, og mod at bygge mere specialiserede, interne modeller.
Fordelen er ikke kun lavere driftsudgifter, men også bedre styring af data, compliance og leverandørafhængighed.
Palantir positionerer sig i den bevægelse.
Selskabet har netop udvidet partnerskabet med Nvidia for at bruge chipgigantens AI-værktøjer til at bygge skræddersyede modeller til amerikanske myndigheder.
Karp kalder det et spørgsmål om kontrol over “compute”, modeller og datastak – og om at eje produktionsmidlerne.
Kina som accelererende konkurrent
Karp advarer samtidig mod at undervurdere tempoet i Kinas AI-fremdrift.
Når kinesiske modeller hurtigt løfter kapabiliteterne, øges presset på amerikanske frontier-labs: De skal både forsvare høje priser og samtidig bevise teknologisk forspring.
For virksomhederne kan det åbne for flere alternativer – og for en ny forhandlingsstyrke over for de største modeludbydere.
Christian Pedersen er journalist på FinansFokus og dækker markeder, investering og erhvervsliv.
