Debatten om billigere indkøb fra Kina handler nu mindre om pris og mere om forsyningssikkerhed, reparationsevne og europæisk industrikapacitet.
Ørsteds indkøb af kinesisk fremstillede komponenter til europæiske projekter har udløst politisk kritik og en ny industri-debat: Hvor sårbar gør vi energisystemet, hvis kritisk infrastruktur i stigende grad kommer fra lande uden for EU?
Det spørgsmål skærpes nu af NKT, der advarer mod, at Europa gør sig afhængig af asiatiske producenter af søkabler.
Pointen er ikke kun pris, men evnen til at forsyne, reparere og videreudvikle elnettet, hvis geopolitik, handelskonflikter eller sikkerhedshændelser rammer forsyningskæderne.
Det oplyser Finans.
Hvorfor kabler er mere end en vare
Søkabler og højspændingskabler er et flaskehalsprodukt i udbygningen af havvind og i sammenkoblingen af elnet i Europa.
Når en leverance forsinkes, kan hele projektplaner skride, og ved skader til havs bliver reparationstid og adgang til reservedele en del af forsyningssikkerheden.
EU-kommissionen har i en anbefaling fra februar 2024 understreget, at undervandskabler er vital infrastruktur og opfordrer medlemslandene til at styrke sikkerhed og robusthed omkring dem.
Det fremgår af EU’s anbefaling om sikre og robuste submarine kabler.
NKT’s advarsel rammer et ømt punkt
For en dansk producent som NKT handler diskussionen også om industriel kapacitet.
NKT oplyser, at selskabet ved udgangen af 2. kvartal 2024 havde en højspændings-ordrebeholdning på 11,3 mia. euro, hvilket viser både efterspørgsel og hvor langt frem i tiden markedet er booket.
Tallene fremgår af selskabets Q2 2024-rapport.
Samtidig investerer NKT 1 mia. euro i øget kapacitet i Karlskrona i Sverige, inklusive ny fabrik, en tredje ekstruderingstårn og et nyt kabellægningsfartøj, ifølge selskabets egen meddelelse.
Så når store kunder vælger billigere leverandører uden for Europa, risikerer det at udhule afkastet af den type investeringer og dermed Europas fremtidige kapacitet.
Det investorer og politikere bør holde øje med
Den centrale afvejning for Ørsted og andre udviklere er totaløkonomi: Billigere indkøb kan sænke capex her og nu, men øger potentielt risikoen for forsinkelser, dyrere reparationer og politiske indgreb senere.
EU’s handlingsplan for kabelsikkerhed fra 2025 peger direkte på, at både el- og kommunikationskabler er mål for bevidste fjendtlige handlinger, og at hurtig reparation og adgang til kapacitet er en del af beredskabet.
Det fremgår af EU Action Plan on Cable Security.
Næste datapunkt bliver derfor ikke kun, hvor Ørsted køber ind, men hvilke krav udbud og myndigheder stiller til oprindelse, serviceberedskab og sikkerhed, når nye havvindparker og netforbindelser skal finansieres.
Christian Pedersen er journalist på FinansFokus og dækker markeder, investering og erhvervsliv.
