Angreb mod energi-infrastruktur og uro om Hormuz presser priserne op, mens USA forbereder en postkrigsstrategi, der først ventes færdig efter midtvejsvalget.
Krigen mellem USA og Iran trækker nye allierede ind i den diplomatiske manøvrekrig, mens olie- og fragtruter igen er blevet et globalt risikopunkt.
Donald Trump vil mødes med ledere fra Golfstaterne i New York i næste uge for at drøfte næste skridt og en amerikansk plan for tiden efter krigen.
Samtidig stiger de økonomiske omkostninger i regionen, efter iranske og Iran-allierede angreb har forstyrret energiexport og sendt oliepriserne på nye højder.
For markederne er spørgsmålet nu, om diplomati kan stabilisere Hormuz – eller om konflikten bider sig fast i flere år.
Det oplyser CNBC.
Markedets nye nervetråd: Hormuz og rørledninger
Når Golfen rammes, rammes prisen på risiko.
Strædet ved Hormuz er den mest følsomme flaskehals i verdens oliehandel, og selv antydningen af forstyrrelser løfter risikopræmien i både olie, shipping og forsikring.
Denne uge har angreb fra Iran og Iran-allierede Houthi-militser ifølge meldingerne yderligere forstyrret energiexport og rystet oliemarkedet.
Saudi-Arabien har midlertidigt lukket den strategiske East-West Pipeline efter skader fra et droneangreb.
Lukningen er central, fordi rørledningen netop kan omgå Hormuz ved at flytte råolie til Rødehavet.
Brent handlede omkring 105,8 dollar pr. tønde, mens WTI lå omkring 102,14 dollar, efter at Saudi-Arabien angiveligt fandt alternative forsendelser via Omans Sohar-havn, hvilket dæmpede frygten for et langvarigt udbudsgab.
Trump samler Golfen – men planen udskydes
Trump ventes at møde lederne fra de seks GCC-lande: Saudi-Arabien, De Forenede Arabiske Emirater, Qatar, Bahrain, Kuwait og Oman – med mulighed for en bredere kreds.
Fokus er amerikanske forslag til en postkrigsstrategi, men en “dagen derpå”-plan ventes først færdig efter USA’s midtvejsvalg i november.
Det tidsvindue er i sig selv en markedsfaktor: Jo længere usikkerhed om sikkerhedsgarantier, sanktioner og regional byrdefordeling, jo dyrere bliver energiforsyningens risikopræmie.
Trump siger samtidig, at Iran har rakt ud for at lave en aftale: “De vil lave en aftale, og vi må se, hvordan det går.”
Risikoen: Lang konflikt og tomme lagre
FN’s generalsekretær António Guterres har gentaget opfordringen til nedtrapning og fri sejlads i Hormuz.
Men hvis diplomatiske spor igen går i stå, kan konflikten trække ud, vurderer strateg Michael Feller, der advarer om, at krigen ellers kan fortsætte til “sent i 2028 – hvis ikke længere”.
I det korte perspektiv bliver tempoet i reparationen af East-West Pipeline afgørende: terminallagre kan give et pusterum, men ikke uendeligt.
Christian Pedersen er journalist på FinansFokus og dækker markeder, investering og erhvervsliv.
