Rederiet installerer et 35 meter højt rotorsejl på et stort containerskib i 2027.
Projektet skal afklare, om vindassisteret fremdrift kan give målbare besparelser – og om teknologien kan skaleres i en branche presset af klima- og omkostningskrav.
Mærsk tager et markant skridt mod vindassisteret skibsfart og vil for første gang installere et rotorsejl på et containerskib.
Det sker som et pilotprojekt i samarbejde med britiske Anemoi, hvor systemet skal testes i normal drift på Nord- og Sydatlanten.
Sejlet skal efter planen monteres midt i 2027 på et skib i Lima-klassen på cirka 300 meter med kapacitet op til 8.700 containere.
Målet er at sænke brændstofforbruget og reducere CO₂-udledningen – og samtidig afdække, om teknologien kan betale sig, når EU’s klimaregning ruller ind i driften.
Hvorfor et sejl – og hvorfor nu?
Rotorsejlet er i praksis en roterende cylinder, der udnytter aerodynamisk opdrift til at skabe ekstra fremdrift.
Anemois version bliver 35 meter høj og fem meter i diameter og placeres i skibets forstavn.
Teknologien er kendt fra andre skibstyper, men containerskibe er en hårdere test: Pladsen på dækket er knap, driften er stramt planlagt, og lasten må ikke kompromitteres.
Netop derfor er Mærsks pilot vigtig som signal til markedet: Hvis en global aktør kan få teknologien til at fungere i containerdrift, sænker det barriererne for resten af industrien.
Businesscasen: Brændstof og CO₂-kvoter
Mærsk peger selv på to regnestykker: brændstofudgifter og udgifter til EU’s emissionskvoter.
Pilotprojektet skal vise, om rotorsejl kan levere en stabil effekt på ruter med varierende vindforhold, og om integrationen med skibets eksisterende systemer giver den forventede effektivitet.
Anemoi anslår, at hvert sejl typisk kan spare omkring ét ton brændstof om dagen og reducere CO₂-udledningen med cirka tre ton – men i containerdrift bliver nøglen, hvor ofte gevinsten kan realiseres uden at påvirke fartplaner og kapacitet.
Et pilotprojekt med skaleringspotentiale – men også begrænsninger
Anemoi installerer normalt rotorsejl i grupper på tre til fem, hvilket antyder en mulig næste fase, hvis testen lykkes.
Omvendt kan containerskibenes dækindretning og operationelle krav gøre udbredelsen mere selektiv end i andre segmenter.
Derfor bliver Mærsks målinger i Atlanten afgørende: Ikke som symbolpolitik, men som datafundament for, om vindassisteret fremdrift kan blive et reelt, skalerbart bidrag til lavere omkostninger og lavere udledninger i global containerhandel.
Christian Pedersen er journalist på FinansFokus og dækker markeder, investering og erhvervsliv.
