Danmark vil have et mindre og skarpere langtidsbudget, mens Irland prøver at bygge bro mellem gamle støtteordninger og nye sikkerhedsudgifter.
Finansminister Peter Hummelgaard skærper tonen i EU’s budgetopgør og kritiserer det irske formandskabs kompromisforslag til næste langtidsbudget for at ramme ved siden af.
Danmark mener, at udgiftsniveauet stadig er for højt, og at de foreslåede besparelser ikke flytter nok penge fra klassiske poster til nye opgaver som sikkerhed, migration og konkurrenceevne.
Det irske udspil er i sig selv et signal om, hvor svært det bliver at få 27 lande til at enes om regningen for 2028-2034: Flere medlemslande vil både have mere EU-handlingskraft og lavere nationale bidrag.
Det oplyser Finans og den irske regering.
Hvor pengene skal findes
Irlands kompromis lægger op til et EU-budget på 1,62 billioner euro for 2028-2034 og beskriver samtidig besparelser på 8 procent, svarende til 141 mia. euro, i forhold til Kommissionens oplæg.
Ifølge Dublin skal pakken holde fast i støtte til landbrug og samhørighed, men give et ”hidtil uset” løft til blandt andet sikkerhed, forsvar, forskning og innovation.
Hummelgaards kritik handler i praksis om prioritering: Når man kun skærer begrænset i de store, historiske budgetter, bliver der mindre råderum til de nye politiske krav.
Og for lande som Danmark er pointen, at flere milliarder i Bruxelles kun er politisk holdbart, hvis gevinsten er synlig, og styringen stram.
Danmark står med to hensyn
EU’s nuværende flerårige budgetramme for 2021-2027 blev vedtaget sammen med genopretningspakken NextGenerationEU, som ifølge Europa-Parlamentets faktaark er på 750 mia. euro i 2018-priser.
Samtidig er der kommet nye fælles forpligtelser.
EU’s Ukraine Facility kan give op til 50 mia. euro i støtte i 2024-2027, fremgår det af Europa-Kommissionen.
Jo mere EU binder sig til langsigtede ordninger, desto større bliver presset på både bidrag og de nye ”egne indtægter”, som Irland vil have klar til 2028.
Det investorer bør holde øje med
Tre ting kan flytte forventningerne: For det første om forhandlingerne ender med reelle omprioriteringer væk fra landbrug og regionale puljer.
For det andet om EU finder stabile indtægter, så budgettet ikke alene bliver en kamp om større medlemsbidrag.
For det tredje tempoet: Irland lægger op til en aftale inden udgangen af 2026, hvilket kan gøre 2027 til et år med usikkerhed om EU-støtteordninger og udbud.
Set fra København er Hummelgaards udmelding et forsøg på at trække en rød linje tidligt: Danmark vil gerne have et mere geopolitisk EU, men ikke på en regning, der vokser uden hårde prioriteringer.
Christian Pedersen er journalist på FinansFokus og dækker markeder, investering og erhvervsliv.
