Iran siger, at det er USA, der kan stoppe den syv måneder lange krig, mens Houthi-angreb mod Saudi-Arabien og faldende skibstrafik gennem Hormuz holder energimarkederne på kanten.
Iran skruer retorikken op og placerer ansvaret for en afslutning på den syv måneder lange krig hos USA, samtidig med at nye angreb i regionen forværrer sikkerhedsbilledet.
Houthierne har affyret missiler og droner mod saudiske mål, og det har udløst nødvarsler i flere byer.
Parallelt falder skibstrafikken gennem Hormuz-strædet markant, mens oliepriserne fortsat reagerer nervøst på udsigten til længerevarende forsyningsforstyrrelser.
Det oplyser CNBC.
Iran skubber ansvaret til Washington – og forsøger at afkoble sig fra Houthierne
Irans præsident, Masoud Pezeshkian, siger, at det er USA, der “skal vælge”, om krigen skal slutte, og han forsøger samtidig at distancere Teheran fra den aktuelle eskalation.
Over for Fox News afviser han, at Iran er i krig med Saudi-Arabien, og fremhæver, at Houthierne handler på egen hånd.
Det er et velkendt diplomatisk greb: at holde døren åben for forhandlinger uden at binde sig på ansvaret for en proxy-aktør, der presser modstanderen militært.
Men signalet står i kontrast til saudisk retorik, hvor stormuftien opfordrer tropper til at være parate til at ofre livet i kampen mod Houthierne.
Det øger risikoen for, at konflikten glider fra indirekte pres til mere direkte konfrontation – med større sandsynlighed for chok til energi- og fragtrater.
Olie og skibsfart: Hormuz er den finansielle nervetråd
Markederne reagerer på to samtidige spor: usikkerhed om fysisk adgang til forsyninger og usikkerhed om politiske spilleregler.
Brent ligger omkring 93,66 dollar pr. tønde, mens WTI handles omkring 105,86 dollar.
At priserne kan falde på dagen, samtidig med at risikoen stiger, illustrerer hvor hurtigt positionering og forventninger skifter i et marked, der i forvejen er præget af geopolitisk risikopræmie.
Mest opsigtsvækkende er faldet i skibspassager gennem Hormuz, som normalt er rute for omkring en femtedel af verdens olieforsyning.
Når transitterne falder så kraftigt, bliver konsekvensen typisk højere fragtrater, dyrere forsikring og større forsigtighed hos rederier og varekøbere – en cocktail, der kan forplante sig til inflation og centralbankforventninger.
Kina som mægler – og et forhandlingsvindue på syv dage
Diplomatiet flettes nu ind i USA-Kina-topmødet, hvor Xi Jinping besøger Washington, og hvor Iran ifølge Kinas Mellemøst-udsending har fyldt meget i ledernes drøftelser.
Samtidig har Donald Trump søgt Beijings hjælp til at presse Teheran, mens indirekte USA-Iran-samtaler er genoptaget i New York.
Iran signalerer, at Hormuz kan genåbnes inden for syv dage, hvis USA begynder at lempe sin flådeblokade af iranske havne – et snævert tidsvindue, som investorer vil aflæse for tegn på enten deeskalation eller ny forsyningspanik.
Christian Pedersen er journalist på FinansFokus og dækker markeder, investering og erhvervsliv.
