En ny praksis for erhvervsevnetab kan brede sig fra arbejdsskader til almindelige erstatningssager. Det kan løfte skadeudgifterne og i sidste ende præmierne.
Forårets praksisændring i Højesteret om erstatning for tab af erhvervsevne er ved at blive en ny hovedpine for forsikringsbranchen.
Sagen handler ikke kun om arbejdsskader, men risikerer at smitte af på almindelige erstatningsansvarssager, hvor grænsen for, hvornår en skade udløser betaling, kan blive lavere.
Ifølge branchen kan det i sidste ende ende i højere præmier for både virksomheder og private.
Det oplyser Finans.
Derfor kan flere få erstatning
Kernen er Højesterets linje om, at en skadelidt kan have ret til erstatning for erhvervsevnetab, selv om indtægtsnedgangen er under den hidtidige 15-procentsgrænse.
Ankestyrelsen opsummerer dommens princip sådan: Er indtægtsnedgangen “klar og varig” og på 5 procent eller derover, kan der tilkendes erstatning svarende til 15 procent efter arbejdsskadesikringslovens regler.
Det fremgår af Ankestyrelsen.
Det tekniske er vigtigt for forsikringsselskaberne, fordi dommens ræsonnement kan blive brugt af skadelidte og domstole i andre typer sager, hvor ansvars- og ulykkesforsikringer betaler.
Når “bagatelgrænser” udhules, flytter det skadeudgifter fra at være enkeltstående til at blive strukturelle.
Milliardperspektivet ligger i halen
De bagudrettede konsekvenser kan være store allerede i arbejdsskadesystemet.
Beskæftigelsesministeriet har ifølge Dansk Industri vurderet, at genoptagelse af sager helt tilbage til 1978 samlet kan koste 10 til 30 mia. kroner for private og offentlige arbejdsgivere.
Det er et skøn med stor usikkerhed, men det illustrerer, hvad der sker, når en dom ændrer forventningen til, hvilke sager der overhovedet kan give udbetaling.
For private virksomheder er arbejdsulykker typisk dækket af privattegnede arbejdsskadeforsikringer, så regningen rammer i første omgang forsikringsselskaberne, mens udgifter til erhvervssygdomme kanaliseres via bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), skriver DI.
Det markedet skal holde øje med
Tre ting bliver afgørende for, om kunderne mærker det på prisen.
For det første hvor hurtigt praksis breder sig uden for arbejdsskader, hvis advokater begynder at teste dommens logik i erstatningsansvar.
For det andet om politikerne vælger en lovændring, der genindfører en tydelig grænse, som DI direkte efterlyser.
For det tredje hvordan selskaberne prissætter usikkerheden: højere præmier kan komme gradvist, men også som markante justeringer ved fornyelser, især i brancher med mange personskader.
For investorer er signalet ikke kun erstatningsregningen her og nu, men om combined ratio kan presses, hvis reservestyring og prissætning kommer bagud i et mere erstatningsvenligt miljø.
Christian Pedersen er journalist på FinansFokus og dækker markeder, investering og erhvervsliv.
