En milliardnær aftale med Constellation viser, at stabil strøm er blevet en strategisk knap ressource i AI-kapløbet. Det kan smitte af på den danske debat om datacentre, elnet og 24/7 grøn forsyning.
Google er ifølge flere medier tæt på at indgå en milliardnær aftale med Constellation Energy om levering af atomkraft til koncernens hastigt voksende datacentre.
Aftalen er endnu ikke offentlig, men prisskiltet på 1 mia. dollar eller mere sender et klart signal om, hvor meget stabil strøm er blevet en strategisk flaskehals i AI-kapløbet.
Det er samtidig en påmindelse til danske politikere og netselskaber: Når hyperscale-datacentre kobles på elnettet, handler det ikke kun om grøn strøm på årsbasis, men om adgang til effekt hele døgnet.
Det oplyser Bloomberg.
Hvorfor atomkraft passer til AI
Atomkraftværker leverer såkaldt baseload: høj, stabil produktion, uanset om det blæser eller solen skinner.
Det er netop den profil, der gør teknologien attraktiv for datacentre, hvor belastningen ofte er næsten konstant, og hvor store AI-modeller kan øge effektbehovet yderligere.
Ifølge Bloomberg vil Google betale Constellation 1 mia. dollar eller mere over flere år, men kapaciteten og placeringen er endnu ukendt.
Constellation er samtidig en af USA’s største operatører af atomkraftværker, ifølge brancheorganisationen NEI.
Markedet bevæger sig hurtigt.
En uge før Bloomberg-historien blev Amazon og Constellation kædet sammen i en aftale om 690 MW atomkraft, fremgår det af omtalen gengivet hos Investing.com/Yahoo Finance.
Hvad det betyder for Danmark
I Danmark er logikken den samme, men rammen er anderledes: kraftsystemet er stærkt afhængigt af vind, og nye store forbrugere presser både net og lokal planlægning.
Google driver allerede et datacenter i Fredericia og har koblet sig på solprojekter i landet.
Google har eksempelvis fremhævet, at Rødby Fjord-solprojektet tilfører 54,5 MW til elnettet, der forsyner Fredericia-datacentret, i et indlæg på Google Cloud.
Samtidig har Energistyrelsen tidligere vurderet, at store hyperscale-datacentre kan få markant betydning for elforbruget, afhængigt af hvor mange der etableres, jf. styrelsens analyse fra 2018 (udarbejdet med Energinet og COWI).
Tre ting investorer bør holde øje med
For det første: Kontraktformen.
Langsigtede elindkøbsaftaler kan låse prisen og reducere risikoen for både techgiganter og producenter, men de kan også flytte fokus fra spotmarkedet til bilaterale aftaler.
For det andet: Flaskehalse i elnettet.
IEA vurderer, at globalt elforbrug i datacentre kan fordobles til omkring 945 TWh i 2030, drevet af AI, i rapporten Energy and AI.
Når forbruget koncentreres geografisk, bliver netudbygning og tilslutningskøer hurtigt den reelle begrænsning.
For det tredje: Politisk risiko.
Atomkraft er CO2-fattig, men regulering, licensforlængelser og lokal modstand kan ændre økonomien i projekterne fra den ene valgperiode til den næste.
Christian Pedersen er journalist på FinansFokus og dækker markeder, investering og erhvervsliv.
