En ny geopolitisk risikopræmie rammer både naturgas og olie.
Det øger usikkerheden om inflation, renter og virksomhedernes omkostninger ind i efteråret.
Naturgasprisen i Europa er steget til sit højeste niveau siden slutningen af 2022, efter en periode med daglige stigninger og en fordobling siden midten af juni.
Samtidig er oliepriserne sprunget mere end 3 pct., mens konflikten mellem USA og Iran eskalerer i Den Persiske Golf og igen sætter fokus på risikoen omkring Hormuzstrædet.
Kombinationen løfter energimarkedernes risikopræmie og kan hurtigt slå igennem på alt fra industriproduktion til transport.
For investorer og virksomheder er signalet klart: Energichokket er tilbage på radaren.
Gas: Markedet tester smertegrænsen igen
Den hollandske TTF-future – Europas vigtigste referencepris – lå ved 16.30-tiden 5,4 pct. højere i 79,96 euro pr.
MWh, det højeste siden 30. december 2022.
Niveauet er stadig langt fra de ekstreme priser i energikrisens vinter, hvor gas i december 2022 var oppe omkring 140 euro, men bevægelsen er markant: prisen har ifølge opgørelsen fordoblet sig siden midten af juni og er steget hver dag i indeværende uge.
For Europa er TTF ikke kun en energinyhed, men et makrosignal.
En højere gaspris presser elpriser og produktionsomkostninger, især i energiintensive brancher som kemi, metal og fødevarer.
Det kan dæmpe marginer og øge behovet for prisstigninger – og dermed gøre kampen mod inflation mere ujævn.
Olie: Hormuz-risikoen løfter prisen over 100 dollar
På oliemarkedet sendte frygt for lavere eksport gennem Hormuzstrædet Brent op i 101,21 dollar pr. tønde og WTI til 96,05 dollar.
Baggrunden er en optrapning mellem USA og Iran, hvor det amerikanske militær ifølge amerikansk Central Command har destrueret fem iranske råolietankere i gengældelse.
Hormuz er et strategisk chokpunkt for global energihandel, og selv begrænset uro kan hurtigt forplante sig via fragtrater, forsikring og lageropbygning.
Goldman Sachs vurderer, at risikoen for et scenarie med væsentligt højere priser er steget, og peger på, at olie i et mere negativt forløb kan bevæge sig over 120 dollar.
Hvad betyder det for renter, inflation og danske virksomheder?
Når både gas og olie stiger samtidig, øges sandsynligheden for en ny runde med omkostningsdrevet inflation.
Det kan gøre centralbankerne mere varsomme med rentenedsættelser og øge finansieringsomkostningerne for virksomheder.
For danske selskaber med stor energi- eller transporteksponering bliver risikostyring – herunder prissikring og fleksible kontrakter – igen et konkurrenceparameter, mens markedet afventer, om uroen bliver et kortvarigt prishop eller et mere varigt regimeskifte.
Christian Pedersen er journalist på FinansFokus og dækker markeder, investering og erhvervsliv.
