Regeringen vil give fjernvarmeprojekter nyt tempo med flere støttepenge og billigere finansiering. Det kan sænke startprisen for forbrugere, men flytter regningen længere ud i tiden.
Fjernvarme får et markant politisk rygstød i regeringens finanslovsforslag for 2027.
Puljen til fjernvarmeprojekter styrkes med 200 mio. kr., og samtidig lægges der op til, at kommunale lån og garantier kan løbe i 45 år i stedet for 30.
Kombinationen kan gøre det lettere at få økonomien til at hænge sammen i områder, hvor udrulningen er gået i stå, og den kan på kort sigt dæmpe de pristoppe, som nye rør ofte giver for de første kunder.
Det oplyser Børsen.
200 mio. kr. kan flytte 5.000-7.000 husstande
Fjernvarmepuljen kan søges af fjernvarmeselskaber til projekter, der konverterer boliger fra gas- eller oliefyr til fjernvarme.
Klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa forventer, at de ekstra 200 mio. kr. kan udløse 5.000 til 7.000 konverteringer.
Der bygges oven på et strakstilskud før sommerferien, hvor puljen blev genåbnet med 350 mio. kr. og allerede har udløst ansøgninger til fem projekter, der kan give omkring 2.000 konverteringer, fremgår det af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.
Bruges alle 550 mio. kr., ventes det samlet at støtte knap 14.000 til 19.000 konverteringer, ifølge ministeriet.
Længere lån ændrer regnestykket
Den mest tekniske, men måske vigtigste ændring er lånerammen: Regeringen vil forlænge maksimal løbetid på kommunale lån og garantier til fjernvarmerør fra 30 til 45 år.
Det betyder lavere årlige afdrag og dermed mindre pres på varmeprisen i projektets første år.
Ifølge ministeriet kan det få flere forbrugere til at sige ja, fordi de tidlige år ofte er dem, der afgør tilslutningsprocenten.
Det ændrer ikke, at fjernvarme stadig er et lokalt monopol med hvile-i-sig-selv-økonomi.
Regningen ender hos forbrugerne, men timingen af regningen kan flyttes.
I praksis kan det mindske risikoen for, at projekter falder på et “første-kunderne betaler mest”-problem.
Det markedet skal holde øje med
For fjernvarmeselskaber og kommuner er nøglespørgsmålet, om de nye vilkår faktisk kan lukke hullerne i business casen i tyndere befolkede områder.
Den længere løbetid kan også øge følsomheden over for renteudsving, fordi gælden ligger længere.
Bekendtgørelsesændringen forventes at træde i kraft 1. december 2026, oplyser ministeriet.
For husholdninger er det afgørende signal, om projekter genstartes hurtigt nok til, at de kan droppe gas eller olie, før der igen kommer store udsving i energipriserne.
Christian Pedersen er journalist på FinansFokus og dækker markeder, investering og erhvervsliv.
