Rekordhøje temperaturer gør køling dyrere og mere usikker, mens nye “frontier markets” øger eksponeringen mod ekstremvejr – og kan skubbe til både forsikring, finansiering og placering af næste bølge datacentre.
Europas hedebølge er ikke kun et problem for forbrugere og sundhedsvæsen.
Den rammer også den digitale infrastruktur, som AI-væksten hviler på, fordi datacentre både er følsomme over for varme og dybt afhængige af et stabilt elnet.
Kombinationen af stigende kølebehov, større belastning af elnettet og mere ekstremt vejr gør klima til en direkte forretningsrisiko for Big Tech og investorer i datacenterbyggeri.
Det kan ændre, hvor datacentrene bygges, hvordan de forsikres, og hvad de koster at finansiere.
Det oplyser CNBC.
Klimarisiko går fra “baggrundsstøj” til hard cost
Forsikringsselskabet Zurich peger på, at ekstremt vejr de seneste tre år er blevet den største tabsdriver i selskabets amerikanske portefølje for byggerisiko i datacentre og nu står for en tredjedel af tabene.
Forklaringen er ikke kun, at vejret bliver voldsommere, men også at datacentre i stigende grad bygges i forstæder og landområder, hvor arealer er billigere, og historiske data for ekstremvejr har været begrænsede, fordi områderne tidligere var mindre udbyggede.
Det efterlader milliarddyre anlæg mere udsatte for oversvømmelser, storme, hagl og brande – og med større følgeskader, når driften afbrydes.
Elnettet bliver flaskehalsen, når varmen topper
Varmen rammer datacentrene på det mest ubelejlige tidspunkt: Når kølingen sluger mere strøm, og resten af samfundet samtidig skruer op for aircondition.
Køling udgør omkring 40% af et datacenters energiforbrug ved normale temperaturer, og andelen stiger i hedebølger.
Samtidig kan elnettet blive overbelastet, hvilket øger risikoen for udfald.
Eksemplet fra Torino, hvor varmestress på underjordiske kabler udløste gentagne strømafbrydelser, illustrerer en bredere pointe: datacentre kan hver især trække strøm svarende til hundredtusindvis af hjem, og belastning og varme rammer de samme kabler samtidig.
Teknologisvar og nye krav til design – men regningen stiger
Branchen reagerer med mere robuste designkrav og ny køleteknologi.
Microsoft arbejder med site selection, redundans og realtidsovervågning for at håndtere ekstrem varme og vejrhændelser, mens Nvidia fremhæver servere, der kan køre kølevæske ved 45 grader, hvilket kan sænke køleomkostningerne.
Men når 64% af kapaciteten under opførelse flytter ud af traditionelle knudepunkter til nye markeder, stiger behovet for klimascenarier i både projektering, forsikring og finansiering – og dermed også den samlede kapitalomkostning ved AI-infrastrukturen.
Christian Pedersen er journalist på FinansFokus og dækker markeder, investering og erhvervsliv.
