Handlen peger på et skifte i grøn finansiering: Flere investorer går efter billige, eksisterende anlæg frem for at bygge nyt.
En aarhusiansk kapitalfond går ind i et konkursramt biogasselskab og vil videreføre driften.
Handlen er endnu et tegn på, at grønne aktiver nu i stigende grad handles som “distressed” muligheder, hvor investorerne jagter anlæg og kontrakter til en lav pris frem for nye, dyre projekter.
For markedet betyder det, at ejerskifter kan komme hurtigere, og at værdisætningen i sektoren bliver mere afhængig af rente, gaspriser og støttevilkår end af grøn fortælling.
Det oplyser Kapwatch.
Konkurs ændrer magtbalancen
Når et biogasselskab ender i konkurs, bliver værdien typisk flyttet fra vækstplaner til de hårde aktiver: reaktorer, opgraderingsudstyr, nettilslutning og ikke mindst tilladelser.
Netop tilladelser og lokal forankring kan være flaskehalse i grøn infrastruktur, og derfor kan en konkurs give en ny ejer en genvej, hvis anlægget kan bringes i stabil drift.
For en kapitalfond er logikken enkel: Købsprisen presses ned, men der er stadig mulighed for at tjene penge på effektiv drift, optimering af biomasseindkøb og bedre afsætning af gas og restprodukt.
Risikoen er til gengæld, at problemerne, der væltede selskabet, viser sig at være strukturelle, for eksempel for høj gæld, for lave salgspriser eller driftsudfordringer.
Grøn kapital bliver mere selektiv
De sidste års rentestigninger har gjort finansieringen dyrere og sat pres på projekter med lang tilbagebetalingstid.
I praksis flytter mange investorer fokus fra “build” til “buy”: hellere købe eksisterende anlæg med kendt driftshistorik end at tage hele bygge- og myndighedsrisikoen selv.
Det passer ind i en bredere tendens, hvor energi- og infrastrukturfondene går efter cashflow og sikkerhed.
Biogas er interessant, fordi indtjeningen ofte er koblet til flerårige aftaler, og fordi efterspørgslen kan blive trukket op af industrien og transportsektoren, som har svært ved at elektrificere alt.
Det næste, markedet holder øje med
Det afgørende spørgsmål er, hvilke vilkår den nye ejer kan opnå: Kan anlægget få bedre råvarekontrakter, og kan gassen sælges på vilkår, der gør det robust, hvis energipriserne falder?
Dernæst kommer reguleringen.
Hvis støtteordninger eller afgiftsregler justeres, kan det hurtigt flytte regnestykket.
For investorer er signalet klart: I grøn energi er prisen på risiko tilbage.
Det åbner for flere redningshandler, men gør også due diligence og driftskompetence vigtigere end powerpoints og vækstkurver.
Christian Pedersen er journalist på FinansFokus og dækker markeder, investering og erhvervsliv.
