Nye tal viser flere lønmodtagerjob i august, selv om enkelte måneder har peget mod opbremsning. Det holder presset på lønninger og renter i live.
Det danske arbejdsmarked leverer endnu en positiv overraskelse.
I august steg antallet af lønmodtagere med 3.600, og det betyder, at beskæftigelsen nu ligger knap 30.000 højere end for et år siden.
Samtidig er det stadig et marked, der køler ujævnt af: enkelte måneder viser opbremsning, mens niveauet samlet set forbliver højt.
For virksomheder er det afgørende, fordi det påvirker både salget her og nu og lønforhandlingerne ind i 2027.
Det oplyser Finans.
3.600 flere job i august
Den seneste stigning kommer fra opgørelsen over lønmodtagerbeskæftigelsen, hvor Danmarks Statistik registrerer, hvor mange der har et lønmodtagerjob.
I august havde 3.095.300 personer et lønmodtagerjob, og den sæsonkorrigerede fremgang var 3.600 personer fra juli til august, viser Danmarks Statistik.
Når månedstallet svinger, er det normalt.
Det afgørende for virksomheder og investorer er, om udviklingen peger mod en bredere afmatning, der kan dæmpe lønpres og efterspørgsel.
Foreløbig tyder august på, at efterspørgslen efter arbejdskraft stadig holder sig, selv om enkelte brancher har meldt om mere afdæmpet aktivitet.
Ledigheden står stille på 3,1 pct.
Et robust beskæftigelsestal er mere interessant, når det holdes op mod ledigheden.
Danmarks Statistik opgjorde samtidig, at ledigheden steg med 300 til 93.900 fuldtidspersoner fra juli til august, mens ledighedsprocenten var uændret på 3,1 pct. af arbejdsstyrken, fremgår det af udgivelsesoversigten hos Danmarks Statistik.
Det billede passer med et arbejdsmarked, der fortsat er stramt, men hvor trykket kan være ved at aftage i kanten.
Det er typisk her, vendingen starter: virksomheder drosler ned på nyansættelser og overarbejde, før egentlige fyringsrunder slår igennem på ledigheden.
Det næste signal kommer fra lønningerne
Det store spørgsmål er, om jobvæksten kan fortsætte, hvis aktiviteten i dele af økonomien bremser op.
Her bliver lønninger og produktivitet næste pejlemærke: Stærk beskæftigelse uden tilsvarende vækst i produktionen kan på sigt presse omkostningerne.
For renteudsigterne er det især vigtigt, om et stramt arbejdsmarked holder inflationen oppe.
Så længe beskæftigelsen stiger, bliver det sværere for centralbankerne at få ro på løn- og prisdannelsen, og det kan forlænge perioden med højere renter end husholdninger og virksomheder håber.
Omvendt kan selv små stigninger i ledigheden være nok til at ændre forventningerne i markedet, hvis de gentager sig over flere måneder.
Christian Pedersen er journalist på FinansFokus og dækker markeder, investering og erhvervsliv.
