Kongressen har sendt en hård Rusland-pakke til præsident Trumps skrivebord.
Lovforslaget udvider toldvåbnet markant og kan få konsekvenser langt ud over Rusland – fra oliepriser til global handelspolitik.
Repræsentanternes Hus har vedtaget en ny, omfattende sanktionslov mod Rusland, som nu ligger klar til præsident Donald Trumps underskrift.
Lovpakken lægger op til at stramme grebet om russisk olie- og gasindtjening og samtidig udvide sanktioner mod Iran.
Det mest vidtgående element er muligheden for at indføre told på op til 100% mod lande, der er blandt de største købere af russisk råolie eller gas – herunder Kina og Indien.
Huset vedtog loven med bredt, men ikke enstemmigt, flertal på 262-159.
Det oplyser CNBC.
Et nyt økonomisk prespunkt mod Kreml – via tredjeparter
Lovens logik er at ramme det, der i praksis finansierer Ruslands krigsførelse: energiexporten.
Ved at true store aftagere med ekstrem told forsøger USA at gøre russisk olie og gas mindre attraktiv – ikke kun gennem direkte forbud, men ved at gøre handelspolitik til sanktionsinstrument.
Det kan udvide den amerikanske sanktionsradius betydeligt, fordi det reelt presser andre store økonomier til at vælge mellem billig russisk energi og adgang til det amerikanske marked.
Risiko for dyrere varer og mere uforudsigelig handelspolitik
Kritikere i Kongressen advarer om, at konstruktionen giver præsidenten usædvanligt stor frihed til at bruge told som politisk våben.
Tre demokratiske topnavne – Gregory Meeks, Don Beyer og Richard Neal – kalder det i en fælles udmelding “uacceptabelt”, fordi det udvider præsidentens toldbeføjelser uden at kræve sanktioner mod Rusland.
De frygter, at konsekvensen bliver højere priser i USA og svækket, langsigtet opbakning til Ukraine, hvis husholdninger og virksomheder mærker omkostningerne.
Markedet: olie, shipping og diplomati kan blive næste slagmark
For investorer og virksomheder ligger følsomheden især i sekundæreffekterne: Hvis Kina og Indien i større grad omlægger indkøb, kan handelsstrømme i olie og raffinaderiprodukter flytte sig, med afledte effekter for fragt, forsikring og prisdannelse.
Samtidig kan truslen om 100% told blive et nyt forhandlingskort i både sikkerhedspolitik og handelsdiplomati – men også en kilde til øget usikkerhed, hvis tolden bruges offensivt og skiftende.
Christian Pedersen er journalist på FinansFokus og dækker markeder, investering og erhvervsliv.
